Luk

Optimistisk Joachim A: Alt kan ske ved et EM

| International | 1 kommentar
Highlights: Sampdoria - Juventus (Serie A)
Highlights: Chievo - Sampdoria (Serie A)
Highlights: Sampdoria - Empoli (Serie A)
Optimistisk Joachim A: Alt kan ske ved et EM
Foto: Anders Kjærbye, dbufoto.dk

Infoboks

Danmark U21 - Østrig U21
EM U21 Gruppe B (20/06)
bet365 2,50 3,20 2,87
NordicBet 2,50 3,30 2,70
Oddset 2,50 3,35 2,70

Den unge Serie A-dansker Joachim Andersen glæder sig til det kommende U21-EM og tror, at Danmark har gode chancer for at klare sig godt.

Joachim Andersen har spillet en stor sæson som fast mand på Sampdoria-holdet i Serie A, og den 22-årige forsvarsspiller, der længe har været på radaren hos mange europæiske storklubber, kan da også meget vel blive en af de helt store danske profiler til sommeren U21-EM.

Den unge dansker blev tirsdag udtaget til Niels Frederiksens bruttotrup på 26 mand, og han lægger ikke skjul på sin begejstring over at være med på det talentfulde ungdomslandshold.

- Det bliver superfedt. Jeg glæder mig helt vildt. Jeg spiller på hold med nogle af mine bedste venner. EM er et stort udstillingsvindue, og det bliver bare endnu bedre af, at man samtidig kan spille på sådan et hold, siger Joachim Andersen til bold.dk.

Joachim Andersen fik debut som 19-årig på det danske U21-landshold, og siden er det blevet til 16 kampe.

I dag er han en af de bærende kræfter på holdet og har med fuld spilletid i samtlige kvalifikationskampe sidste år været stærkt medvirkende til den tredje danske EM-kvalifikation i træk.

Det tidligere FC Midtjylland- og Twente-spiller spår da også Danmark gode chancer til juni i Italien på trods af en noget hård pulje med Tyskland, Østrig og Serbien.

- Selvfølgelig møder vi Tyskland. Det er jo nærmest blevet en tradition. Men jeg kan slet ikke se, at vi ikke kan slå dem, hvis jeg sammenligner vores trupper. Vores er mindst lige så god som deres, siger Joachim Andersen til bold.dk og fortsætter:

- Serbien er også et dygtigt hold, men ja, jeg tror, at vi kan slå dem. Også Østrig. Vi er rigtig stærke, og alt kan ske ved et tæt EM. Sverige vandt for fire år siden, så hvorfor skulle vi ikke også kunne det.

Joachim Andersen har spillet 34 kampe for Sampdoria i denne sæson.


Af Anders Borup

1 kommentar

bruger 177306 15:30          
Test
Onsdag 19. juni
Tirsdag 18. juni