Youssef Toutouh rykkede tidligere på sæsonen til AGF efter kontraktudløb hos FC København og efterfølgende en periode uden klub.
Han har stadig sin første startplads til gode i AGF, men det går den rigtige vej, fortæller offensivspilleren.
- Det går i den rigtige retning. Jeg har gjort store fremskridt, siden jeg kom. Jeg har mere overskud og har ikke trætte ben efter træninger og kamp, så det er dejligt, siger han til klubbens hjemmeside.
26-årige Toutouh leverede et godt indhop mod Vejle og var tæt på at komme på måltavlen. Nu sigter han efter endnu flere minutter.
- Det var vigtigt med sejren over Vejle, og det var fedt at være en del af, så nu håber jeg bare at jeg kan bygge på og få flere minutter, så jeg kan nå mit topniveau igen.
Næste opgave for AGF er på mandag, når de møder FC Nordsjælland.
2 kommentarer