Luk

Ordkrig mellem DF og DBU: Det er ikke muligt

| EM | 30 kommentarer

Infoboks

Danmark - Belgien
EM Gruppe B (17/06)
YouBet 3,85 3,40 2,15
Oddset 3,85 3,25 2,10
bet365 4,20 3,25 2,00

DF's Kristian Thulesen Dahl og DBU's Jakob Jensen er ikke helt enig i, hvorvidt der kan komme 25.000 tilskuere ind til Danmarks åbningskamp ved EM.

Efter flere timers forhandlinger natten til torsdag kunne Folketingets partier præsentere den nye genåbningsaftale, som blandt andet kommer EM-slutrunden på dansk jord til gode.

Nu kan der nemlig være hele 25.000 tilskuere med til Danmarks EM-kampe i forhold til de 15.900, der tidligere var reglen.

Jakob Jensen, som er administrerende direktør i DBU, fastslår dog, at det nye tilskuertal ikke kan komme på tale til lørdagens kamp mod Finland, da Folketingets partier har været for sent ude.

Men det giver Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, ikke meget for, da han blandt andet opfordrer til, at DBU må arbejde i døgndrift for at finde en løsning.

- Det er en særlig begivenhed. Vi har specifikt skrevet i aftalen, at der skal 25.000 tilskuere ind i Parken. Det ophæver alle andre ting. Så må man finde ud af, hvordan man bedst får de 25.000 tilskuere ind, udtaler Kristian Thulesen Dahl til Ekstra Bladet.

Jensen har siden DF-formandens udtalelse været ude og forsvare DBU og fortæller til B.T., at det på ingen måde kan lade sig gøre grundet alle de restriktioner, som Regeringen har pålagt dem.

- Hvad skulle være mit motiv for ikke at få flere tilskuere ind? Jeg har ikke noget større ønske end fulde huse. Vi knokler døgnet rundt, og vi gør alt, hvad vi kan. Men det kan altså ikke lade sig gøre at nå at få flere end 9.000 ekstra ind til på lørdag, når man tænker på de mange andre krav, vi også skal leve op til.

Tiden må vise, hvad der kommer til at ske med tilskuertallet til Danmarks åbningskamp.

Men en ting er i hvert fald sikkert, og det er, at kampen mellem Danmark og Finland bliver sparket i gang klokken 18:00 på lørdag.


Af Raymund Nelausen
Onsdag 16. juni