Luk

Origi og Salah sender CL-trofæet til Liverpool

| Champions League | 182 kommentarer
Sidste gang en modstander driblede forbi Virgil van Dijk var i marts 2018 - her er situationen
'Tottenham had no answer!': Genoplev Liverpools sejrsmål med engelsk kommentator
'It's Saaaalah, what an sensational start' - genoplev Liverpools 1-0 kasse med de engelske kommentatorer
Bevæget Klopp: 'Jeg har grædt – det er meget overvældende'
Elkjær om Eriksen-fremtid: 'Derfor tror jeg, at han er på vej væk'
Origi og Salah sender CL-trofæet til Liverpool
Foto: Getty Images

Infoboks

Tottenham - Liverpool 0-2
Champions League Slutspil
2' 0-1 Mohamed Salah
87' 0-2 Divock Origi
Følg Liverpool FC på Musen & Elefanten i Vestergade 21
Masser af fan-stemning - også bag baren
Fadøl kr. 29,- før/under/en time efter kampen (normal 45,-)
Liverpool FC
LÆS MERE!

Liverpool vandt Champions League med en 2-0-sejr over Tottenham. Et tidligt Mohamed Salah-mål lagde grundstenen, inden Divock Origi lukkede til sidst.

Lørdag aften skulle sæsonens største kamp spilles, da Wanda Metropolitano dannede rammer om Champions League-finalen mellem Premier League-holdene Liverpool og Tottenham.

En ren engelsk finale for blot anden gang i historien, efter Manchester United og Chelsea mødtes i 2008.

For Tottenham var der inden kampen gode nyheder, da topscorer Harry Kane var blevet klar og indlemmet i startopstillingen efter ni kampes fravær – det samme galdt 23-årige Harry Winks på midtbanen. Spurs-helten fra semifinalen, Lucas Moura, blev vraget i stedet for Kane.

I Liverpool-lejren var der fra kampens start otte spillere med, som var med i sidste sæsons tabte finale, men mest bemærkelsesværdigt var, at Roberto Firmino var blevet sin skade kvit og klar, mens Georginio Wijnaldum fik chancen fra start.

Kampen fik en hæsblæsende start, for efter kun 23 sekunder blev Liverpool tilkendt historiens hurtigste straffespark i en CL-finale, da Moussa Sissoko blev ramt på armen af et indlæg.

Straffesparket tog egyptiske Mohamed Salah sig af, og det gjorde han på sikreste vis, da han knaldede bolden i mål bag en sagesløs Hugo Lloris til 1-0.

Efter lynstarten udviklede kampen sig noget mere til en stillingskrig, hvor chancerne var sporadiske.

Frem mod pausen stod Trent Alexander-Arnold for Liverpools bedste forsøg på en flad afslutning, mens Heung-Min Son to gange fik bolden i en farlig position, men sydkoreaneren kom ikke til afslutning.

Dermed kunne de to hold gå til pause efter frygtelige 40 minutter efter scoringen.

Efter pausen kom der lidt mere liv i løjerne i begge ender, men ingen af holdene tilspillede sig store muligheder.

Med 20 minutter igen åbnede kampen sig en smule op efter tempoet igen var faldet. Indskiftede James Milner stod for den hidtil bedste mulighed, da han fra kanten af feltet sparkede fladt og snert forbi mål.

I den anden ende fik Dele Alli en god muligheden, men englænderens afslutning blev en forkølet en af slagsen – tilmed var afslutningen Spurs' første på mål i kampen. Den kom efter 73 minutter.

Med ti minutter igen fik den indskiftede Moura en stor chance midt for mål, men brasilianerens afslutning sad lige på landsmanden Alisson.

Eriksen skulle også teste Alisson, da danskeren bragede et frispark mod mål, men igen klarede Liverpool-målmanden.

Spurs fik mod slutningen lagt et solidt pres, og det var som om, at Liverpool døjede med lidt nerver.

Med to minutter igen fik Liverpool tilkæmpet sig et hjørnespark, som rumsterede lidt rundt mellem de to holds spillere.

Bolden faldt ned foran Joel Matip, der lagde bolden til rette for indskiftede Divock Origi, der tog et træk og på smuk vis bragede bolden i mål til 2-0 for Liverpool.

Det skulle ikke lykkes Tottenham at komme på måltavlen, og derfor kan Liverpool og Jurgen Klopp altså lade sig krone som Champions League-vindere. Det er sjette gang, at Liverpool vinder Champions League/Mesterholdenes Turnering.

Se Brøndbys Europa League-kvalifikation Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Jonas Dalgård

182 kommentarer

Sims91 22:57          
Ikke nogen stor reklame for engelsk fodbold. Velsagtens den ringeste finale siden 2003 finalen.
De første 30 sekunder var dog ophidsende.

Liverpool´s evne til at lukke af skal dog også roses. Det er selvfølgelig primært Van Dijks fortjeneste og heller ikke for sjov at de nu har det bedste forsvar i Europa.
Det kom til at definere Liverpools finalesejr og han er jo også den primære grund til Liverpool´s succes.
Fortjent Ballon d´Or vinder på den baggrund.
Juvejuve 22:57          
Tillykke til Liverpool! Fuldt fortjent at de ender med et trofæ efter den fantastiske sæson de har haft.

Finalen døde efter 24 sekunder og var nok den kedeligste finale i mands minde. Liverpool ville ikke og Tottenham kunne ikke.
Ufatteligt at der kan være så lidt energi i en finale selvom man har haft 3 ugers pause. Det undre mig at specielt de engelske spillere, på nær Rose, spillede uden nogen form for gejst.
brieost 22:58          
Sådan jeg er Liverpool fan nu. Kæft de spillede flot
Wise1964 22:58          
Stort tilykke til Liverpool og deres fans - fuldt fortjent
Mr P. Ness 22:59          
Kedelig finale, men en imponerende krone på værket ovenpå en flot sæson for Liverpool!
Azza 22:59          
Øv øv, så skulle det igen ikke være at man oplevede et trofæ. Resultatet er der ikke noget at klage over... Men er stolt er holdet!
martinbp 22:59          
Boring boring Liverpool ...
Onsdag 17. juli
Tirsdag 16. juli