2022-06-09 09:20:02

O'Riley må knibe sig i armen: Det er lidt sygt

Matt O'Riley har haft et stort forår, hvor han har vundet det skotske mesterskab med Celtic, og han fortæller til bold.dk, at det har været en vild rejse for ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 1. runde

FT

DAN

1 - 1

SKO

Det er gået stærkt for Matt O'Riley, siden han i januar skiftede fra MK Dons i League One til den skotske storklub Celtic, da han allerede er blevet en stor profil.

Den danske U21-landsholdsspiller var dermed også med til at sikre Celtic mesterskabet i den netop overståede sæson, og det var en kæmpe bedrift for O'Riley.

- Det var sgu meget fedt. Det var jo mit første trofæ i karrieren, så det var virkelig stort. Jeg er rigtig glad for, at jeg var med til det. Der er rigtig mange gode mennesker omkring klubben, så det har virkelig været dejligt at være en del af.

- Det var jo megastort at vinde mesterskabet, men jeg har faktisk ikke haft en chance for at reflektere over, hvor vildt det egentlig er. 

- Der sker jo noget hele tiden i fodbold, og nu er jeg jo her på U21-landsholdet, men når jeg tænker tilbage på det, så er det jo lidt sygt, at jeg har vundet det skotske mesterskab, lyder det fra O'Riley til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premiership -O'Riley må knibe sig i armen: Det er lidt sygt
Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix

Celtic-danskeren har om nogen haft fart på i det sidste halve år, hvor han med det samme blev smidt for løverne i Glasgow efter skiftet fra MK Dons.

Når O'Riley ser tilbage, så kan han da også godt se, at det har været et godt forår for ham.

- I januar var jeg på kontrakt hos MK Dons i League One, og nu skal jeg måske til at spille Champions League om to måneder, så det har været en vild rejse for mig, fordi det er gået rigtig stærkt.

- Nogle gange skal jeg knibe mig selv i armen over, hvordan det er gået de seneste måneder. Efter to dage i klubben spillede jeg min første kamp, og nogle dage efter det spillede jeg mit første Old Firm mod Rangers, så det har sgu være fedt.

21-årige Matt O'Riley nåede 12 kampe for Celtic i den skotske liga, hvor han blev noteret for tre mål og to assists.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U21 - 1. runde

FT

DAN

1 - 1

SKO

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce