Luk

Osimhen 'stjal' Insignes mål: Betyder intet

| Serie A | 1 kommentar

Infoboks

Udinese - Napoli 0-4
Serie A
24' 0-1 Victor Osimhen
35' 0-2 Amir Rrahmani
52' 0-3 Kalidou Koulibaly
84' 0-4 Hirving Lozano

Det betyder intet for Lorenzo Insigne, at holdkammeraten Victor Osimhen 'stjal' hans mål ved at sparke bolden det sidste stykke i nettet.

Napoli vandt mandag aften i sikker stil med 4-0 ude over Udinese i Serie A. 

Sejren blev grundlagt af en scoring i det 24. minut, hvor Lorenzo Insigne sparkede bolden i en blød bue over Udinese-keeperen. 

På sin vej mod målet kom både en Udinese-spiller og Napoli-angriberen Victor Osimhen stormende efter bolden, og sidstenævnte prikkede kuglen det sidste stykke i nettet, hvor den nok var havnet uanset hvad. 

Det tager Insigne selv dog roligt.

- Det betyder ikke noget. Det vigtigste var, at vi vandt kampen. Så skal målene nok komme. 

Sejren sender desuden Napoli på førstepladsen med maksimumpoint efter fire runder, men også her maner Insigne til besindighed.

- Lige nu betyder det intet. Vi ved, at vi spillede en god kamp, og det var ikke nemt at komme her og score fire gange. Vi er nødt til at forblive ydmyge, holde fødderne på jorden og arbejde hårdt. Alle har det godt, og vi arbejder godt, lyder det fra den hurtige Napoli-kant.

Udover Osimhen kom Amir Rrahmani, Kalidou Koulibaly og Hirving Lozano på tavlen for Napoli. 


Af Andreas Roesen
Onsdag 27. oktober
Tirsdag 26. oktober