Luk

Over 100 mål i 2021: Bayern slår liga-rekord

| Bundesliga | 3 kommentarer

Infoboks

Bayern München - RB Leipzig
Bundesliga (05/02)
Oddset 1,43 5,00 6,20
bet365 1,40 4,75 7,00

Bayern München nåede lørdag på 102 Bundesliga-mål i kalenderåret 2021, og det er der ingen Bundesliga-klub, som har gjort før. Der er fire kampe tilbage i år.

De forsvarende tyske mestre Bayern München havde masser af chancer, men lørdag blev det kun til et enkelt mål, da Arminia Bielefeld blev nedlagt med 1-0.

Men selv om Bayern nok gerne havde scoret flere kasser, så var lørdagens ene mål af Leroy Sané nok til at sætte Bundesliga-rekord.

Det var nemlig 2021's mål nummer 102 fra Bayern, og det er der ingen klub, der hidtil har præsteret i Bundesligaen.

Det beretter statistikmediet Opta, der melder, at FC Köln tidligere havde rekorden med 101 mål i 1977.

Bayern München blev mestre sidste sæson under Hansi Flick og siden sommer har Julian Nagelsmann haft ansvaret.

Der resterer fire Bundesliga-kampe for Bayern München i 2021.


Af Jonas Dalgård
Torsdag 27. januar
Onsdag 26. januar