Luk

Overblik: Ny Barcelona-træners bedrifter

| La Liga | 7 kommentarer

Infoboks

Se ALLE Barcelona kampe på Den Glade Gris
1 GRATIS MÅL-Øl til alle i Barca trøje eller tørklæde ved første Barca scoring
1/2 PRIS i baren (alle hverdage, i week-end til kl. 24)
LÆS MERE!

Barcelona ansatte mandag aften Quique Setien som ny træner i klubben, og her får du et overblik over, hvordan han har præsteret i sine tidligere klubber.

Mandag aften kom beskeden, som havde luret det meste af weekenden.

Ernesto Valverde var færdig i Barcelona, og han blev erstattet af 61-årige Quique Setien.

Men hvem er han? 

Den erfarne træner har ikke de største klubber på sit cv, hvor største klub inden udpegelsen som Barcelona-træner må være hans seneste opgave i Real Betis, hvor han nåede at være i to sæsoner.

Trænerkarrieren blev indledt i 2001, hvor han i sin første sæson nåede oprykning fra Segunda Division til La Liga med Racing Santander, hvor han har en stor stjerne på grund af sin tid som spiller i klubben.

Selv om det før Barcelona ikke er blevet til de store adresser for Setien, så er han en meget rost træner for sin tilgang til spillet, der af flere kaldes Cruyff-inspireret.

Altså med fokus på boldbesiddelse, bevægelser, og han har flere gange udtrykt sin kærlighed til Barcelona og Lionel Messi - han er desuden den træner, som senest har slået Barcelona på Camp Nou, da han og Betis i sidste sæson drog fra det store stadion med en 4-3-sejr i bagagen.

I Las Palmas reddede Setien klubben fra at rykke ned, inden han førte holdet til 11.-pladsen i La Liga sæsonen efter. Det fik Betis til at hente ham til, og i Betis blev det blandt andet til kvalifikation til Europa League.

Herunder ses et overblik over Setiens trænerkarriere, hvor han dog også har haft korte ophold i CD Logrones og Poli Ejido samt en enkelt kamp som landstræner for Ækvatorialguinea.

Som spiller vandt Setien et enkelt trofæ, da han var i Atletico Madrid - den spanske Super Copa i 1984/85.

Setien var midtbanespiller, og han nåede 305 La Liga-kampe.

Quique Setiens bedrifter som træner
KlubKampeSejreUafgjorteNederlag
Real Betis95392236
UD Las Palmas - La Liga78261834
CD Lugo - Segunda Division137454052
Racing - Segunda Division (oprykning)3618108

Af Jonas Dalgård

7 kommentarer

cagoda 07:22          
klogt valg og så håber jeg at Xavi kommer til en mindre Europæisk klub inden han skifter til Barca
Bobby Wrenøe 07:31          
Lidt gråhåret, men han holder sig godt af en mand der vandt super cup i 1884/1885
Blåvand melder storm 07:32          
Som spiller vandt Setien et enkelt trofæ, da han var i Atletico Madrid - den spanske Super Copa i 1884/85
Håret er blevet lidt gråt, men ellers holder sig nu meget godt for en mand, der har været i gamet SÅ længe...
Scudetto30 08:33          
Med sådanne et tyndt CV er det vel lidt af en lotto kupon. Men som så ofte set før bliver det spændende at se om han kan håndtere mega stjernerne.
Buck'o 09:18          
Vel reset beset lige så tyndt som f.eks. Guardiola?

Som så dog havde begået sig i Barcelona som spiller.

At man træner mindre hold, behøver ikke betyde man er en dårligere træner. Tværtimod.
LionelSchmeichel 09:28          
Dejligt med Valverde ude, det har jeg ønsket mig i noget tid nu. Jeg kender ikke en pind til ham her, men kan læse på mine med fans at det skulle være et godt valg. Krydser fingre!
A7X4ever 22:03          
Både det bold han fik Las Palmas og Betis til at spille var fantastisk og specielt da med de midler han havde til rådighed.

Glæder mig til at se hvad han kan udrette med det potentiale Barca har
Torsdag 20. februar
Onsdag 19. februar