Danmark -Overblik: Ny struktur i SL og divisionerne
2019-07-14 07:59:56
Foto: Getty Images

Overblik: Ny struktur i SL og divisionerne

2019/20 bliver en overgangssæson i Superligaen og divisionerne med masser af nedrykkere. Få overblikket her. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Superligaen bliver fra 2020/21-sæsonen skåret ned til 12 hold, og det har konsekvenser for den kommende sæson i både Superligaen og divisionerne.

Således skal der findes tre nedrykkerne i både Superligaen og 1. division, mens hele fem hold rykker ud af 2. division. 

bold.dk giver herunder et overblik. 

Superligaen 2019/20:

Grundspillet:

Som i de seneste tre sæsoner møder de 14 hold hinanden ude og hjemme i sæsonens første 26 runder.

Mesterskabsspillet:

Top seks møder hinanden ude og hjemme i 10 slutspilsrunder, indtil guld, sølv og bronze er fordelt – ganske som i de seneste tre sæsoner.

Mesterholdet får en plads i Champions League-kvalifikationen. Pokalvinderen og nummer to får en plads i Europa League-kvalifikationen, mens nummer tre eller fire - afhængigt om pokalvinderen er i top tre eller ej - i mesterskabsspillet møder vinderen af Europa-spillet i én hjemmekamp om den sidste Europa League-billet.

Nedrykningsspillet:

Nummer 7-14 efter grundspillet fordeles som vanligt i to puljer af fire hold og spiller alle mod alle. Nummer 11 og 14 fra grundspillet ryger i pulje 1. Nummer 12 og 13 ryger i pulje 2. Herefter vælger nummer syv, otte og eventuelt ni deres puljer.

Alle møder alle ude og hjemme, og efter de seks runder rykker nummer fire fra hver pulje direkte ned i 1. division. De to treer møder hinanden ude og hjemme. Taberen rykker ned i 1. division, mens vinderen bliver i Superligaen.

Europa-spillet:

Som i de seneste tre sæsoner spiller de to øverst placerede hold fra hver pulje i nedrykningsspillet et slutspil om retten til at møde nummer tre/fire fra mesterskabsspillet i en finalekamp på udebane om en Europa League-billet.

I tre forsøg har ingen syver fra nedrykningsspillet endnu vundet den finalekamp.

1. division 2019/20:

1. division afvikles helt som i de seneste sæsoner. Alle møder hinanden tre gange i alt i en 33 runder lang turnering.

Men til forskel fra de seneste sæsoner rykker kun ét hold op i den kommende sæson, og hele tre hold rykker ned i 2. division.  

2. division 2019/20: 

Også den tredjebedste række gentager sin struktur fra seneste sæson, men ændrer på op- og nedrykning. 

Først afvikles to grundspilspuljer af 12 hold - alle møder alle ude og hjemme. 

Oprykningsspil:

Top seks fra hver grundspilspulje tager alle sine point med videre og spiller oprykningsspil med i alt 12 hold. Alle møder hinanden én gang - enten ude eller hjemme. Kun nummer et rykker op i 1. division. 

Nedrykningspil: 

Bund seks fra hver grundspilspulje tager alle sine point med videre og spiller nedrykningspil med i alt 12 hold. Alle møder hinanden én gang - enten ude eller hjemme. Nummer 8, 9, 10, 11 og 12 rykker ned i Danmarksserien. 

Fra Danmarksserien rykker tre hold op. De fire puljevindere i DS spiller et slutspil om de tre pladser. 

Annonce
Annonce

20 kommentarer

Se kommentarer
Annonce