Luk

Overblik: Syv SL-trupper uden træningskrav

| Danmark | 11 kommentarer
Overblik: Syv SL-trupper uden træningskrav
Foto: Getty Images

Lyngby, SønderjyskE, Esbjerg, AC Horsens, Randers FC, FC Nordsjælland og AaB har hjemsendt sine spillere, som derfor ikke er forpligtede til at træne. Her får du hele overblikket.

De seneste uger har stået i hjemsendelsens tegn i dansk fodbold, hvor en lang række klubber har sendt store dele af sine medarbejdere hjem fra arbejde.

En hjemsendelse betyder, at klubberne kan søge om lønkompensation hos regeringens trepartsordning, men medarbejderne skal så samtidig indstille arbejdet.

Alle klubber i 3F Superligaen har sendt store dele af administrationen hjem, men flere klubber har også sendt spillerne hjem uden arbejdsopgaver, hvilket betyder, at de ikke længere er pålagt at træne.

bold.dk giver her det forkromede overblik, hvor du kan klikke på hver enkelt klub og læse nærmere:

FC Midtjylland har hjemsendt størstedelen af sine medarbejdere, men Superliga-truppen fortsætter med at arbejde.

FC København har hjemsendt de fleste af sine medarbejdere, men førsteholdsspillerne og klubbens talenter fortsætter med træning i det omfang, det kan lade sig gøre.

AGF har hjemsendt en stor del af sine ansatte, men Superliga-truppen og staben omkring den fortsætter arbejdet. Spillerne træner i små grupper.

Brøndby har sendt mange medarbejdere hjem uden arbejdsopgaver. Det gælder dog ikke spillertruppen eller det nærmeste trænerteam.

FC Nordsjælland har besluttet at fritage spillertruppen for arbejdsopgaver. De har desuden formelt sendt flere ansatte hjem.

AaB's spillertrup er den 1. april blevet formelt hjemsendt, så klubben kan få del i regeringens lønkompensation. Hovedparten af klubbens resterende medarbejdere, heriblandt cheftræner Jacob Friis, er tidligere blevet hjemsendt.

Randers FC har mandag sendt sine spillere hjem uden krav om hjemmetræning, så klubben kan få del i statens kompensationsordning.

Lyngby har sendt størstedelen af sine medarbejdere hjem, hvilket inkluderer spillertruppen, der derfor ikke er forpligtet til at træne længere.

OB har hjemsendt de fleste medarbejdere, men spillertruppen træner. Odense Kommune har dog forbudt klubben at benytte på deres baner.

AC Horsens har sendt spillertruppen samt store dele af administrationen hjem, der derfor skal indstille arbejdet.

SønderjyskE-spillerne er blevet hjemsendt uden arbejdsopgaver. Kun direktionen og økonomiafdelingen fortsætter arbejdet.

Hobro har sendt sine spillere tilbage i træning i små grupper, efter Divisionsforeningen har åbnet op for muligheden. Størstedelen af administrationen er hjemsendt.

Esbjerg har fredag aften meddelt, at størstedelen af klubbens medarbejdere er hjemsendt, hvilket også gælder spillerne, der dermed ikke er pålagt at træne.

Silkeborg har hjemsendt store dele af trænerteamet samt hele administrationen, men spillertruppen fortsætter med at selvtræne.

I 1. division har alle klubber meddelt, at de har hjemsendt alle eller størstedelen af medarbejdere.


Af Martin Schmidt

11 kommentarer

Tanken 09:20          
Nu vil jeg ikke sige jeg med sikkerhed ved hvordan det står til med klubber, men eftersom Brøndbys spillere træner hjemme, men pålægges de skal træne, synes jeg det lidt misvisende at i skriver de ikke er hjemsendt
Zinras 11:02          
Jeg tror de har lavet vinklen efter almindelige arbejdsforhold, hvor der er forskel på at arbejde hjemmefra og være decideret sendt hjem.

Når man er pålagt træningskrav er man efter al sandsynlighed stadig på arbejde efter dansk lovgivning, hvilket man også kunne se af Spillerforeningens anbefalinger fra i går eller i foregårs, hvor man heller ikke må have klubtøj på m.v. for at være sikker.
Tanken 13:20          
Det er jeg ret sikker på du har ret i, men derfor er det vel stadig en smule misvisende, synes jeg i hvert fald
KiksetIndspark 00:10          
Det er da meget almindeligt og være sendt hjem for at arbejde hjemmefra? Andet er da luksus/statsligt påtvunget. Eller tager jeg fejl?
allanmexico 16:53          
Forskellen er vist at hvis man er hjemsendt, så er det med støtte fra den tre-partsaftale regeringen har lavet og klubberne får betalt noget af lønnen, men kan ikke stille krav til hjemmearbejde, i dette tilfælde at de følger et træningsprogram f.eks. Hvis de ikke er hjemsendte men arbejder hjemmefra, så får klubberne ikke noget tilskud fra staten og kan så kræve at de følger trænningsprogrammer.
Soendersyd 18:08          
Er der nogen der kender konsekvensen af hvis SL ikke færdigspilles ift. TV-penge... Er der overhovedet danske klubber der har råd til at SL ikke færdigspilles (hvis TV pengene aflyses ligeså???)
futsi 08:24          
Gør som FCK:

Hold afstand.....

Det kan man se i tabellen....
Lørdag 4. april
Fredag 3. april
Pep Biel: Rart at være i spansktalende gruppe
04:54
Cahill: Arteta var allerede træner som spiller
04:23
Liverpool sender ansatte hjem med fuld løn
04:20
FCK melder Wind klar: En stor ting for mig
04:08
Mjällby: Nogle spillere tænker kun på dem selv
03:56
Arsenal: Spil færdigt for at bevare integriteten
03:10
Man United-tråden
03:10
Liverpool sender ansatte hjem med fuld løn
03:00
Coronavirus - vi åbner 14. april?
02:30
Coronavirus - vi åbner 14. april?
02:05
UEFA: Deadline for sæsonen er 3. august
01:50
Chelsea Football Club
01:40
PFA om lønnedgang: Har I tænkt over skatten?
01:31
Liverpool sender ansatte hjem med fuld løn
01:08
Liverpool sender ansatte hjem med fuld løn
01:00
Liverpool sender ansatte hjem med fuld løn
00:38
PFA om lønnedgang: Har I tænkt over skatten?
00:31
Steinlein om Jakob P: Andre skal skynde sig
00:28
Bosse & Bishop
00:26
Liverpool sender ansatte hjem med fuld løn
00:26
Arsenal: Spil færdigt for at bevare integriteten
00:25
Arsenal: Spil færdigt for at bevare integriteten
00:24
Liverpool sender ansatte hjem med fuld løn
00:22
Arsenal: Spil færdigt for at bevare integriteten
00:22
Arsenal: Spil færdigt for at bevare integriteten
00:20