Luk

Overblik: Transferfri spillere med SL-erfaring

| Danmark | 19 kommentarer

Infoboks

bold.dk giver her et overblik over transferfri spillere med fortid i Superligaen.

Transfervinduet lukkede i ved midnat den 5. oktober, men her får du overblikket over udvalgte spillere med 3F Superliga-erfaring, som klubber kan hente på en fri transfer.

På listen findes flere store navne med mesterskaber, pokaltitler og masser af kampe på det højeste niveau i Danmark:

Dame N'Doye - angriber
FC København-legenden fik ikke sin kontrakt i hovedstaden forlænget, og nu er den 35-årige senegaleser på udkig efter en ny klub at score mål i. Tyrkiske Gaziantep har offentligt fortalt, at man har takket nej til Dame N'Doyes repræsentanter, der tilbød angriberen til klubben.

Johnny Thomsen - højreback
Randers-legenden fik ikke forlænget sin aftale i det kronjyske. Den rutinerede højreback har fortalt til bold.dk, at han afsøger sine muligheder, men han skal også have logistikken til at gå op i forhold til sit familieliv i Fredericia.

Nicholas Gotfredsen - alsidig forsvarer
Hobro måtte efter nedrykningen sige farvel til flere spillere, og her var 31-årige Nicholas Gotfredsen en af dem, der forlod klubben. Han spillede 13 kampe for Hobros førstehold i den forgangne sæson.

Nicklas Bendtner - angriber 
Om Nicklas Bendtner fortsat er aktuel som fodboldspiller er et godt spørgsmål, for den 32-angriber har ikke spillet, siden han forlod FCK i december. Coronapausen satte ifølge ham selv en stopper for et skifte til kinesisk fodbold, og derfor er den tidligere landsholdsstjerne altså fortsat uden klub.

Rasmus Minor - midterforsvarer
Den 31-årige forsvarer Rasmus Minor står uden kontrakt efter afskeden med Hobro, hvor han har været i de seneste tre år. Han har tidligere udtalt, at han vil se, om der dukker noget op på højeste niveau. 

Justin Shaibu - angriber 
22-årige Justin Shaibu forlod i sommer Brentford, men han har endnu ikke fundet sig en ny klub. I de sidste sæsoner hos Brentford var han udlejet i de lavere rækker.

Casper Sloth - central midtbanespiller
Den tidligere AGF-midtbanespiller ophævede denne uge kontrakten med Notts County i den femtebedste engelske række, fordi han ikke var faldet til. Han skiftede til klubben den 20. august.

Mikkel Basse - midtbanespiller
23-årige Mikkel Basse spillede i foråret for Vendsyssel, men er nu på fri transfer efter hans aftale udløb. Han har spillet 34 Superliga-kampe og 80 kampe  i 1. division for FC Helsingør, FC Roskilde og Vendsyssel.

Frederik Møller - venstreback
Frederik Møller spillede 31 kampe for Silkeborg i den forgangne sæson, hvor Møller og co. tog billetten ned i 1. division. Han har fortalt til Midtjyllands Avis, at han er 'frisk på det hele', efter kontrakten udløb.

Danny Amankwaa - offensivspiller
26-årige Danny Amankwaa har ikke haft nogen klub, siden han forlod SønderjyskE i vinter. Han har vist sig frem i Randers FC og AC Horsens uden at få en aftale.

Rurik Gislason - kantspiller
Den 32-årige islænding forlod i sommer den tyske klub Sandhausen og er nu på fri transfer. Hans agent har tidligere fortalt, at han har været i kontakt med en Superliga-klub.

Kingsley Madu - venstreback
I OB nåede den 24-årige ivorianer Kingsley Madu at spille to kampe efter en prøvetræning sidste sommer var nok til en kontrakt. Hans ene kamp gav ham en plads på Rundens Hold i Superligaen i runde 12, men i maj ophævede OB kontrakten med venstrebacken.

Thomas Juel-Nielsen - forsvarer
Thomas Juel Nielsen har brugt de sidste år af karrieren på at være i udlandet, og senest har han været hos rumænske Gaz Metan. Nu er han dog transferfri og på udkig efter en ny klub. Han har tidligere spillet for AGF og SønderjyskE.

Joao Pereira - venstreback
Venstrebacken fik efter coronapausen chancen i SønderjyskE, og portugiseren nåede blandt andet at spille sig på Rundens Hold i Superligaen. Præstationerne var dog ikke nok til at overbevise Glen Riddersholm og co. om, at Pereira skulle have en ny aftale, og derfor er han nu på fri transfer.

Kilde: Transfermarkt


Af Jonas Dalgård
Søndag 25. oktober
Lørdag 24. oktober
Hansen efter FCM-comeback: Det er vanvittigt
09:01
SERIE A
09:00
Chelsea sled sig til et point på Old Trafford
09:00
Optimistisk RFC-boss: Fortjent flere point
09:00
BIF-stopper smadrede rude: Jeg betaler gerne
08:59
LIVERPOOL F.C. - CHAMPIONS
08:58
Vanvittige Lewandowski satte ny BL-rekord
08:56
BIF-stopper smadrede rude: Jeg betaler gerne
08:55
Utilfreds VB-boss: Vi bliver ikke taget alvorligt
08:54
FCM vil bruge Atalanta-lektion mod Liverpool
08:54
BIF-stopper smadrede rude: Jeg betaler gerne
08:53
Vanvittige Lewandowski satte ny BL-rekord
08:51
Utilfreds VB-boss: Vi bliver ikke taget alvorligt
08:50
Utilfreds VB-boss: Vi bliver ikke taget alvorligt
08:49
FCM vil bruge Atalanta-lektion mod Liverpool
08:48
Real Madrid sikrede sikker sejr mod Barcelona
08:48
Real Madrid sikrede sikker sejr mod Barcelona
08:46
FCM vil bruge Atalanta-lektion mod Liverpool
08:45
Luis Suarez lukkede ballet da Atletico vandt
08:43
Coronavirus - snart ovre?
08:42
Real Madrid sikrede sikker sejr mod Barcelona
08:42
Klopp: Gør os fortjent til lette sejre med svære
08:42
BIF-chef om vraget Hedlund: Intet disciplinært
08:41
Liverpool overvandt chokstart mod Sheffield U.
08:39
Priske efter sejr: Et signal til konkurrenterne
08:38