Luk

Overrasket Klopp: Ikke stor interesse for Origi

| Champions League | 29 kommentarer

Infoboks

Liverpool - AC Milan 3-2
Champions League gruppe B
9' 1-0 Fikayo Tomori
14' 1-0 Mohamed Salah
42' 1-1 Ante Rebic
44' 1-2 Brahim Diaz
49' 2-2 Mohamed Salah
69' 3-2 Jordan Henderson

Der var ikke stor interesse for Liverpools Divock Origi denne sommer, og det overrasker cheftræner Jürgen Klopp, der spår den belgiske angriber legendestatus.

I 2014 hentede Liverpool den belgiske angriber Divock Origi i Lille. Han har siden da været i den engelske storklub foruden et lejeophold retur til den franske klub samt Wofsburg. 

I størstedelen af sin Liverpool-tid har den 26-årige angriber dog ageret indskifter, og derfor kunne det være på tale at søge nye græsgange. 

Denne sommer var det en mulighed, men folk glemmer, hvor god han er, når de byder på ham, forklarer cheftræner Jürgen Klopp efter 3-2-sejren over AC Milan onsdag. 

- Divock spillede en smuk kamp. Folk glemmer, hvor god han er, men det er svært for ham at komme på holdet her. 

- I sommerens transfervindue troede vi alle, at der ville komme et godt bud på ham, men folk ser tydeligvis ikke nok fodbold. Han er en bemærkelsesværdig angriber, og han gjorde det virkelig godt (mod AC Milan, red.). 

- Han er en god fyr. Han vil blive anset som en legende, når han forlader klubben. Han kunne have skiftet denne sommer, men fodbold er skørt og folk glemmer, hvor god han er, fortæller Klopp til BT Sports. 

Origi har spillet 158 kampe, scoret 35 mål og lagt op til 15 kasser i Liverpool-trøjen. 


Af Andreas Roesen

29 kommentarer

TheUnitedWay 09:59          
Han er jo heller ikke ret god. Sænk prisen og sælg ham med løntilskud.
no name 10:00          
Han vil kunne styrke de fleste bund hold i PL og måske nogle midterhold.
Istanbul05 10:04          
Jeg vil 100 gange hellere beholde ham end OX, OX er fuldstændig umulig for tiden, han er så selvisk og dribler bare rundt som en høne uden hoved..... send ham retur til Arsenal eller til en klub i Usbekistan
LosMillonarios 10:05          
For dyr for andre klubber formegentlig.
Yildis 10:09          
Man bør også have med i ligningen, at Origi åbenbart er en type spiller, som kan sidde ude i længere tid, men stadig præstere, når han kommer ind og får en sjælden chance. Det er ikke alle spillere, der kan dette, uden at tude i medierne og alt det der. Sæsonen er lang, og det kan være guld værd at have reserver som Origi. Derfor bør Klopp da heller ikke have alt for travlt med at ønske ham videre.
Tanken 10:11          
Det kan jeg så godt forstå, og synes han viser ret tydeligt hvorfor hver eneste gang han er på banen
Poor Scouser Tommy 10:16          
Ja, der er ikke mange som Origi, der uden brok accepterer en reservetjans på yderste mandat, og så går ind og leverer en professionel indsats, hver gang der er brug for det. Jeg synes dog, det er lidt spild af talent, at han ikke er i en klub, hvor han spiller fast. Han har meget mere i sig, end han får mulighed for at vise i Liverpool.
Lørdag 16. oktober