Luk

Overrasket Trippier vil omfavne spansk kultur

| La Liga | 12 kommentarer
Overrasket Trippier vil omfavne spansk kultur
Foto: Getty Images

Infoboks

Atletico Madrid - Valencia
La Liga (19/10)
bet365 1,70 3,50 5,25
NordicBet 1,72 3,75 5,05
Oddset 1,70 3,70 5,00

Kieran Trippier er faldet overraskende godt til i Atletico Madrid, og nu vil han arbejde hårdt for at lære spansk og involvere sig i spansk kultur.

Det er ikke så ofte, at britiske fodboldspillere drager til spansk fodbold, og når det sker, er det som regel Real Madrid, der tager imod.

Denne sommer har der dog været en undtagelse – Kieran Trippier forlod Tottenham til fordel for et nyt eventyr hos Atletico Madrid, og her har han det allerede rigtig godt.

- Der er mange nye ansigter, men gutterne har gjort det nemt for mig, for de har været gode til at inkludere mig i alt, siger Kieran Trippier ifølge Sky Sports.

- Jeg er faktisk faldet bedre til, end jeg havvde forventet, hvis jeg skal være helt ærlig. Gutterne har været helt fantastiske over for mig, og hele staben har fået mig til at følge mig velkommen, siger han.

En spiller som Gareth Bale har fået masser af hug for blandt andet ikke at have lært spansk i sin tid i Real Madrid, men det har anderledes høj værdi for Kieran Trippier.

- Nu handler det om at lære sproget. Det er min højeste prioritet at blive involveret i gutterne og alt omkring klubben. Jeg vil gerne omfavne kulturen, siger Kieran Trippier.

Den 28-årige højreback har skrevet under på en treårig kontrakt i den spanske hovedstad.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Mandag 14. oktober