Luk

Paderborn tabte men er Bundesliga-klar

| 2. Bundesliga | 5 kommentarer
Se det forløsende øjeblik: Her går oprykningen til Bundesligaen op for fans og spillere
Paderborn tabte men er Bundesliga-klar
Foto: Getty Images

Paderborn tabte søndag med 1-3 til Dynamo Dresden i 2. Bundesligaen, men da Union Berlin samtidig smed point, rykker Paderborn op i Bundesligaen. 

Søndag blev den sidste runde i den tyske 2. Bundesliga spillet, og før runden var det fortsat usikkert, hvilken klub som skulle følge med FC Köln op i Bundesligaen.

Kampen om andenpladsen og den direkte oprykning stod mellem oprykkerne fra Paderborn og Jakob Busks Union Berlin. 

Paderborn lå før runden nummer to og skulle på besøg hos Dynamo Dresden, mens Union Berlin, som endnu engang havde Jakob Busk på bænken, lå nummer tre med et enkelt point op til Paderborn og mødte Bochum på udebane.

Paderborn tog en tidlig føring ved Philipp Klement, men Dynamo Dresdens Baris Atik var varm og scorede tre gange, hvilket sikrede Dynamo en 3-1-sejr. Både Dario Dumic og Brian Hamalainen startede inde for Dynamo Dresden. 

Paderborn kunne dog ånde lettet op, da Union Berlin, som havde Jakob Busk på bænken, samtidig smed point mod Bochum.

Union Berlin var bagud 0-2, men fik kæmpet sig på 2-2. Det ene point var dog ikke nok til at overhale Paderborn. 

Union Berlin slutter dermed på tredjepladsen og skal møde Stuttgart, som endte tredjesidst i Bundesligaen, om en plads i den bedste tyske række i næste sæson. 

I bunden af tabellen havde Bjørn Paulsen muligheden for at sikre overlevelse, men holdet tabte 2-4 til Heidenheim og slutter dermed tredjesidst, og klubben skal i playoff for at undgå nedrykning fra 2. Bundesligaen. 

Asger Sørensen spillede hele kampen, da Jahn Regensburg spillede 2-2 mod Sandhausen, mens allerede oprykkede FC Köln spillede 1-1 mod Magdeburg.

Hamburger SV sluttede en skuffende sæson med en 3-0-sejr over Duisburg. 

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Mikkel Nøhr
Tirsdag 25. juni