Luk

Palace ordnede Billing og co. trods undertal

| Premier League | 3 kommentarer

Trods mere end 70 minutter i overtal tabte Bournemouth med 1-0 hos Crystal Palace efter Jeffrey Schlupps flotte mål. 

Philip Billing var med fra start, da formsvage Bournemouth tirsdag skulle forsøge at bremse sin stime af nederlag på udebane mod Crystal Palace, der senest slog Burnley med 2-0 på udebane.

Kampen vippede over til gæsternes fordel efter 19 minutter, da Mamadou Sakho kiksede en førsteberøring om kom for sent i en duel, hvilket dommeren takserede til et direkte rødt kort.

Bournemouth overtog initiativet efter udvisning, men Palace forsvarede sig godt, og et halvtamt forsøg midt for målet af Billing var det bedste bud på en scoring i første halvleg.

Gæsterne åbnede anden halvleg med en kæmpechance, men Harry Wilsons indlæg blev ikke omsat.

I stedet kom Palace frem til et par chancer ved Jordan Ayew og Wilfried Zaha i den efterfølgende periode, og efter 76 minutter slog hjemmeholdet også til kort efter en stor chance til Callum Wilson i den ande ende.

Efter et boldtab fik Jeffrey Schulpp bolden, og han satte i løb mod mål, inden han fladt og hårdt sparkede Palace på 1-0.

Bournemouth pressede på i slutfasen, men kom aldrig helt tæt på udligningen, og det sluttede 1-0. 

Palace rykker med sejren op på en foreløbig femteplads. Bournemouth er nummer 12.


Af Mikael Blond
Mandag 9. december