Luk

Parma-boss: Gervinho har sagt undskyld

| Serie A | 0 kommentarer
Parma-boss: Gervinho har sagt undskyld
Foto: Getty Images

Infoboks

Torino - Parma
Serie A (23/02)
YouBet 2,10 3,40 3,60

Gervinho udeblev fra træning i slutningen af transfervinduet for at gennemtvinge et klubskifte, men det har ivorianeren nu undskyldt, siger Parmas sportsdirektør.

Den tidligere Arsenal-spiller Gervinho var i januar opsat på at skifte til Al-Sadd i Qatar, hvorfor han valgte at udeblive fra Parmas træning i tre dage.

Klubskiftet glippede på målstregen, og den 32-årige ivorianer er derfor fortsat på kontrakt i Serie A-klubben, hvor han ifølge Parmas sportsdirektør har beklaget sin opførsel.

- Det er mekanismer, der eksisterer på markedet, og sådan vil det altid være. Det er klart, at vi ikke var glad for det udfald, men han har undskyldt over for holdet, fordi han ikke dukkede op til træning i tre dage.

- Sådan en opførsel er ikke god, og hvis alle gjorde det, ville ingen spille på søndag, siger sportsdirektør Daniele Faggiano ifølge Football Italia.

Gervinho kom til Parma fra kinesisk fodbold i sommeren 2018 og har i denne sæson bidraget med fire mål og tre oplæg i 17 Serie A-kampe.

Kontrakten i Parma løber til sommeren 2022.


Af Martin Schmidt
Søndag 23. februar
Lørdag 22. februar