Luk

Pasbøvl for ny FCK'er: Ventes tilbage mandag

| 3F Superliga | 10 kommentarer

Infoboks

FC Nordsjælland - FC København
Superligaen Grundspil (26/09)
Bet25 4,60 4,20 1,72
Oddset 4,70 4,00 1,70
bet365 4,75 4,20 1,66

FC Københavns nytilkomne kantspiller Luther Singh ventes tilbage i klubben mandag, efter han har haft problemer med sit pas og derfor ikke var med mod Randers FC.

FC København var uden sommertilgangen Luther Singh, da det søndag blev til 2-0 mod Randers FC på udebane.

Meldingen fra FC København var, at den sydafrikanske kantspiller ventede på et pas i hjemlandet, og efter søndagens kamp kunne cheftræner Jess Thorup fortælle lidt mere om Singhs fravær, der ventes at være ovre mandag.

- Der er blevet bøvlet i kulissen med pas, stempler og alt muligt, som jeg helt bevidst holdt mig ude af, og jeg ved reelt ikke, hvor den er henne. Men jeg håber at se ham snart igen, og gerne i morgen (mandag, red.), sagde FCK-træneren.

Hvad er op og ned, for man burde jo have styr på sit pas?

- Jo, det er jeg 100 procent enig i. Jeg har svært med at komme med min udlægning af det, men vi har været i kontakt med ham og givet ham nogle programmer.

- Det er ikke lykkedes endnu, men vi arbejder på højtryk for at få ham hjem, men det bliver nok først mandag.

Som træner, tænker du så dit om, hvorfor han ikke har styr på det?

- Nej, det gør jeg ikke, for jeg vidste allerede, da han kom ind i lejren med Sydafrika, at der var noget med et pas og en boble, han ikke måtte komme ud af. Så det har været undervejs i en periode, men igen, PC og Rommedahl arbejder på højtryk for at få det løst.

24-årige Luther Singh har indtil videre spillet 29 minutter for FC København siden skiftet den 18. august.

I den forgangne landskampsperiode blev det til 73 minutter for Sydafrika mod Zimbabwe.

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Jonas Dalgård

10 kommentarer

stimoral 08:30          
Dårlig start på livet i FCK.
Det er virkelig uprofessionelt, der skal nok spyttes lidt i bødekassen.

Håber han brænder igennem spillemæssigt, men mht til intelligens så skal han oppe sig gevaldigt…. Kæft det her er dumt og uprofessionelt, kunne helt sikkert være ungået med rettidigt omhu.
Beenhakker 08:36          
Stimarol

Det lyder som om du ved mere end Thorup - kan du så ikke lige indvie os andre i hvad der er op og ned i sagen?
Jussi 08:36          
Hvilke detaljer som ikke står i artiklen kender du til?
Nodiem 09:02          
Fra hvad jeg har hørt, hvilken kan være både sandt og falsk, skyldes det at der i pas (udenfor EU) stemples med indrejsestempler - så er der nogle regler for hvor mange blanke sider der skal være og LS har haft for få og skal derfor have udstedt nyt pas (og selv i Danmark er det bøvlet) .. det er jo ikke sikkert at LS har været bekendt med alle regler angående pas - han er trods alt fodboldspiller og ikke jurist

Så stimoral, tag en tår kaffe og find en avis på kommunes regning
GrowUp 09:30          
Nu skal jeg selv på arbejde i Sydafrika, og kan godt forstå hvis det er bøvlet. Ikke kun pas, ind og ud rejse, men der er også covid problemer, så at det har været svært at navigere i kan jeg kun skrive under på.

At der burde være styr på det når man rejser frem og tilbage, er rigtigt. Men det er bare ikke altid at tingene er sort hvide, slet ikke i Sydafrika.
ImodGammeldagsFodbold 10:28          
Men det er bare ikke altid at tingene er sort hvide, slet ikke i Sydafrika.

No pun intended
GrowUp 10:57          
Tænkte om jeg skulle tilføje en lille joke bemærkning, men nu er vi 2021 samt moderator herinde har det med at gå i meget små sko, så måtte hellere holde den helt seriøst tone.
Lørdag 25. september