Luk

Passionerede Braga og Claudemir venter BIF

| Europa League | 7 kommentarer
Brøndby-skade: Tibbling ude i månedsvis - se hans uheld mod Hobro her
Se alle målene fra Superligaens 5. runde på under 3 minutter
Graulund og KEP: Disse hold rykker ud af Superligaen
Bødemester Mensah afslører: Jeg skulle betale mest
'Jeg kan ikke acceptere det': KEP og Graulund sætter rundens hold - men de er dybt uenige
Passionerede Braga og Claudemir venter BIF
Foto: Getty Images

Infoboks

Brøndby IF - AaB
Superligaen Grundspil (18/08)
bet365 2,05 3,75 3,30
NordicBet 2,13 3,65 3,35
Oddset 2,00 3,75 3,50

Den portugisiske journalist Pedro Cunha forklarer, at Brøndby skal forvente hård modstand i EL-kvalen mod et passioneret Braga-hold.

Brøndby skal torsdag forsøge at spille sig tættere på avancement i Europa League-kvalifikationen, når holdet møder Braga, og der venter en hård opgave.

Det forklarer den portugisiske journalist, Pedro Cunha, redaktør for Mais Futebol, som beretter om et portugisisk mandskab, der har ændret spillestil de seneste uger.

- Braga mistede cheftræner Abel Ferreira til PAOK for bare et par uger siden, og Ricardo Sa Pinto, en tidligere portugisisk landsholdsspiller, tog over, så holdet er en smule anderledes, siger Cunha til bold.dk. 

- Sa Pinto forsøger at lade være med at ændre for meget på holdets idéer, men han spiller 4-2-3-1, efter de under Abel havde spillet 4-4-2. 

- Holdet er stort set det samme som i sidste sæson, så det har de samme styrker – det spiller med høj intensitet og står meget solidt og kompakt i forsvaret, men det er blevet et mere temperamentsfyldt og passioneret hold. 

- Holdets svaghed er, at temperamenterne kan komme i kog i de store kampe, mens holdet har mistet topscoreren Dyego Sousa, som er skiftet til kinesisk fodbold.

Claudemir er fantastisk

Til kampene mod Braga, som ifølge Cunha er den fjerdestørste klub i Portugal og største konkurrent til Porto, Benfica og Sporting, kan Brøndby-spillerne forvente at stå over for en tidligere rival fra FCK.

Brasilianske Claudemir har spillet for Braga siden 2018 og var i sidste sæson en stor profil.

- Claudemir var fantastisk i sidste sæson og vil helt sikkert spille mod Brøndby. Han har stor erfaring og er den, der tager mest ansvar på holdet.

- Jeg vil dog sige, at holdets bedste spillere er Bruno Viana, som spiller på den centrale midtbane, og Horta-brødrene, hvor André spiller på midten og Ricardo på kanten.

Pedro Cunha er ikke meget for at pege på, hvilken af de to klubber, der er favorit.

- Jeg kender ikke nok til Brøndby til at sige det. Jeg ved bare, at det er en klub, som har en stor historie i Europa. Jeg husker særligt et brag mod Porto i 1987.

- Braga har dog virkelig ambitioner om at gentage succesen i Europa fra 2011, hvor holdet nåede finalen i Europa League, og Brøndby kan forvente hård modstand, siger Cunha.

 


Af Mikkel Nøhr
Lørdag 17. august
Fredag 16. august