Luk

Patrick Olsen: FCK straffes ikke som os

| 3F Superliga | 84 kommentarer

AGF's Patrick Olsen mener ikke, at AGF går hårdere til værks end andre hold i Superligaen. Men reaktionen er anderledes, når aarhusianerne går til stålet, siger han.

I første halvleg af mandagens kamp mellem AGF og FC København viste flere AGF'ere frustrationer undervejs i halvegen, hvor gæsterne kom bagud 0-3 i Parken.

Blandt andet fik kantspiller Jon Dagur Thorsteinsson gult kort for en voldsom tackling på FCK's Pep Biel, men midtbanespiller Patrick Olsen, der selv var indblandet i en spøjs episode, som du kan læse mere om her, mener ikke, at AGF'erne var påvirket.

I stedet mener han, at AGF's aktioner opfattes anderledes end konkurrenternes, fordi AGF har fået et badboy-ry.

- Jeg synes overhovedet ikke, vi var overtændte (mod FCK, red.). Man så ikke os lave nogle grimme frispark. FCK var lidt mere overtændte til sidst, hvor de begyndte at lave nogle halvgrimme frispark, men det bliver ikke straffet på samme måde, som det gør, når det er os, siger han og fortsætter:

- Folk ser det måske ikke på helt samme måde, når det er andre hold end AGF, der gør det.

- Vi har åbenbart fået det her badboy-ry fra alle mulige folk rundt omkring, men der er mange andre hold, der ikke spiller så kønt, når man bliver presset.

AGF er i denne sæson det hold i Superligaen, der har fået flest kort.

Således har aarhusianerne fået 65 gule kort og tre røde, hvilket giver en total på 68 kort. Det er tre flere end Randers FC, som har fået næstflest kort.

Brøndby IF har fået færrest kort med en total på 43.

FCK og AGF ved hvordan man underholder

AGF kom i anden halvleg på 2-3 efter 67 minutter, og endnu en gang stod AGF og FCK for en højdramatisk kamp.

Det skyldes, ifølge AGF-profilen, at de to hold har nærmet sig hinanden i tabellen, men også, at spillerne i FCK og AGF ved, hvad der skal til for at underholde.

- Måske er det, fordi vi ligger og duellerer lidt om den tredjeplads der. Vi er to hold, der spiller op med hinanden hver gang, og det er jo de kampe, der er fede, siger han og tilføjer:

- Så er der også bare ekstra tænding på, når der er folk på Ceres Park eller i Parken her. Der er god stemning, folk er oppe at køre, og det er det, der gør det pissefedt at spille fodbold – om det er på hjemmebane eller udebane.

Har det noget at gøre med typerne på de forskellige hold i forhold til, når I møder andre hold med fans på lægterne?

- Selvfølgelig. Det er topspillere på begge hold, og det er spillere, der har prøvet mange ting. De ved, hvordan det skal spilles og gøre det underholdende.

- Fodbold er en underholdningsbranche, og jeg tror, at 90 procent af Danmarks befolkning syntes, at kampen i sidste weekend var underholdende, og jeg håber da også, at de synes, at denne kamp var underholdende. Om man så holder med AGF eller FCK, så er det jo fedt at se sådanne kampe.

Comebacket lurede

Patrick Olsen fortæller, at han havde fornemmelsen af, at der lå et comeback og et point og lurede i anden halvleg.

- Ja, det synes jeg. Det er sindssygt stærkt, at vi kom ud til den anden halvleg, som vi gjorde og satte os på det, siger han og tilføjer:

- De havde vel ikke en chance i anden halvleg, vi sad sindssygt godt på dem og det viser bare, at så snart vi spiller fodbold i stedet for at stresse og spille lange bolde, så er vi et fantastisk hold.

- Det er det, vi skal bygge videre på og det får vi brug for i de sidste kampe men også næste år.

AGF er i øjeblikket nummer fire i Superligaen og har seks point op til tredjepladsen FC København.

F.C. København på hjemmebane. Find dit gavekort til store oplevelser her!


Af Jonas Dalgård

82 kommentarer

Sebalist 13:07          
Cry me a fucking river, I fik tildelt 600 ikke-eksisterende frispark i går. Utroligt så farveblind man kan blive under en kamp.
rfcguld 13:13          
Sikke noget pladder fra Platrick :-)
Kosmisk Kaos 13:14          
Underholdende kampe, siger I ...

Ja, ja. Der var nerve på. Intensitet og fight. Fodboldspillere, der skralder igennem. Altid prisværdigt at opleve for et hjemmebanepublikum.

Når det er sagt, så var kampene altså ikke særlig velspillede. Underholdning er ikke kun knald-på og udover stepperne.

Jeg savnede, at agf og fck evnede at sætte lidt flere pasninger sammen.
Nanab 13:15          
Cry me a fucking river, I fik tildelt 600 ikke-eksisterende frispark i går. Utroligt så farveblind man kan blive under en kamp.

Ja, eller når man kommenterer artikler på bold.dk ;.)
Derfor 13:20          
Siger manden der ikke fik gul kort for at sætte fordboldspillet i miskredit i går...... Tudefjæs
BedstSpil 13:22          
Åh nej, tænk denne mand ikke føler sig pinlig nok efter i går. Alle de undskyldninger er pinlige. Der findes kun et ord for disse udtagelser : dårlig taber
Nandeyanen 13:22          
Vi fik 4 gule kort i går. Kaufmann kunne måske godt have fået et også for at bremse Links.

Tilgengæld fik Daramy også en arm i hovedet som kommentatorne også mente der burde gives et gult for.

Vi begik ligeså mange frispark som AGF gjorde i seneste kamp og AGF fik ikke et eneste gult for nogle af frisparkene.

Jeg kan ikke forstå Olsens logik.
Onsdag 12. maj