
AaB tog søndag en flot skalp i Superligaen, da nordjyderne var første hold til at slå FCK i denne sæson.
Det var årsag til stor glæde og optimisme i AaB-lejren, hvor Patrick Olsen særligt har forventninger til AaB. Det fortalte han i et interview med Eurosport efter kampen.
- Vi kan være med, vi slår de bedste hold, og det skal vi kunne gøre i flere kampe. Det kan gå rigtig godt for AaB i den her sæson, fortalte Olsen efter kampen og fortsatte om kampen.
- Det er fantastisk. Vi var pissegode i dag. Vi var med i første halvleg, og det kan godt være, vi blev presset ned i anden halvleg, men vi havde styr på det, og vi afviste det hele.
AaB er foreløbigt på en tredjeplads i Superligaen – Brøndby kan dog vifte AaB af pinden, hvis Vestegnsklubben tager point søndag aften mod FC Midtjylland.


AaB
3F Superliga



































