Luk

Pavlovic: Kommer til Brøndby for at vinde

| Brøndby IF | 10 kommentarer

Infoboks

AaB - Brøndby IF
Superligaen Grundspil (01/11)
Bet25 2,49 3,45 2,85
Oddset 2,45 3,55 2,80
bet365 2,45 3,50 2,80

Andrija Pavlovic fortæller, at den sportslige retning, der er sat i Brøndby, overbeviste ham om at skifte til klubben.

Andrija Pavlovic er ny mand i truppen i Brøndby, som den serbiske angriber har skrevet under på en fireårig kontrakt med.

Andrija Pavlovic er klar over, at hans fortid hos rivalerne fra FC København ikke vil gå ubemærket hen af fansene, men det faktum spillede ikke ind i hans beslutning om at skifte til Brøndby.

- Jeg har stor respekt for, at det muligvis ikke er min trøje, der vil blive solgt flest af på grund af min tid FC København, men det ændrer ikke på, at jeg kommer til Brøndby IF, fordi jeg vil vinde kampe, og jeg tror på, at jeg kan bidrage, og at jeg kan gøre en forskel for klubben, siger han til klubbens hjemmeside.

Det nu 26-årige angriber fortæller også, at han valgte Brøndby på grund af klubbens sportslige retning og spillestil.

- Jeg brænder for at komme ud og spille fodbold igen, og jeg kan godt lide den sportslige retning, der er sat i Brøndby IF med offensiv fodbold og pres på modstanderen, siger han til klubbens hjemmeside og tilføjer:

- Jeg har udviklet mig som fodboldspiller og menneske, siden jeg sidst spillede i Superligaen, og i en trup med mange talenter er jeg overbevist om, at jeg er en af de ældre, som skal vise vejen, og det ansvar glæder jeg mig til, uddyber han.


Af Lasse Rene
Lørdag 31. oktober