Luk

PC efter karantæner: Skal opføre os ordentligt

| 3F Superliga | 16 kommentarer

Infoboks

FC København - OB
Superligaen Grundspil (20/02)
Bet25 1,50 4,30 6,20
Oddset 1,40 4,40 7,80

FC Københavns sportsdirektør, Peter Christiansen, mener ikke, at klubben har et problem med ledelse efter de tre karantæner fra AGF-kampen. Han håber også på selvransagelse hos dommerne.

FC København er blevet idømt tre karantæner, efter dommeren fra AGF-kampen har indberettet flere episoder om 'usportslig adfærd'.

Carlos Zeca, udviklingsdirektør Sune Smith-Nielsen og klublæge Morten Boesen har fået karantæner, og før FCK's kamp mod AaB søndag kommenterede sportsdirektør, Peter Christiansen, på sagen.

PC fortæller til TV3 Sport, at tingene er klaret internt, men at folk er blevet bedt om at opføre sig ordentligt.

- Folk er blevet bedt om at opføre sig ordentligt. Når sådan noget her sker, vender vi det også internt. Det er klart. Jeg var selv med til at løse situationen dernede, og vi fik en indberetning. Den har vi taget til efterretning, og vi har løst det internt, siger PC.

- Så jeg kan ikke se, hvorfor vi skal bruge mere tid på det, andet end at der helt klart var nogle ting omkring ledelsen og i efterspillet, som kræver yderligere undersøgelser.

Har I et problem med manglende ledelse nede på FCK's bænk?

- Overhovedet ikke. Engang imellem sker der noget i fodbold, og bølgerne går højt. Det gjorde de der i cirka 30 sekunder. Det har vi påtalt internt, og så er den ikke længere.

- Vi har en forventning om, at folk opfører sig bedre fremadrettet, og måske kan man også forvente lidt selvransagelse hos dommerkvarteten på dagen, siger PC.

Se hele interviewet med Peter Christiansen øverst i artiklen.

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Sara Margren
Fredag 28. januar