Luk

PC: Kæmpe udfordring at komme til FCK

| 3F Superliga | 4 kommentarer

Infoboks

Vejle Boldklub - AGF
Superligaen Grundspil (02/02)
Bet25 4,10 3,80 1,83
Oddset 4,20 3,85 1,75

AGF siger senest til april farvel til sportschef Peter Christiansen, der glæder sig til at komme til FC København.

FC København har fredag præsenteret klubbens kommende sportsdirektør, og valget er faldet på AGF's sportschef Peter 'PC' Christiansen, der senest til april skifter klub.

Hovedpersonen kalder jobbet i FCK for en kæmpe udfordring, som han glæder sig til at komme i gang med, når han har gjort jobbet i AGF færdigt.

- Det er selvfølgelig en kæmpe udfordring at komme til en klub som FCK med den historie og de forventninger, der følger med, siger han til FCK's hjemmeside og fortsætter:

- Jeg vil gå ydmygt til opgaven, og jeg ser frem til i samarbejde med Jess Thorup og de dygtige mennesker omkring holdet med at udvikle klubben og få FCK tilbage til toppen.

- I første omgang skal jeg gøre mine opgaver i AGF færdige professionelt og godt, og det er alt mit fokus på nu.

'PC' var sportschef i Randers FC, inden han tog til AGF. AGF oplyser fredag, at 'PC' er suspenderet med øjeblikkelig virkning.

Han har tidligere spillet for FC København, da han fra 2000 til 2005 spillede 120 kampe for klubben.

KØB BILLETTER TIL AGF's KOMMENDE HJEMMEKAMPE HER!


Af Jonas Dalgård
Torsdag 21. januar
Onsdag 20. januar