Luk

PC om Ankersen-farvel: Kunne ikke blive enige

| 3F Superliga | 13 kommentarer

Infoboks

AGF og Jakob Ankersen kunne ikke blive enige om hverken løn eller kontraktens længde, fortæller sportschef Peter Christiansen.

Jakob Ankersen får chancen for at sige farvel til medspillere og fans, når AGF onsdag aften møder OB i kampen om Europa League-pladsen.

Det glæder sportschef Peter Christiansen, at AGF kan sige ordentligt farvel til Jakob Ankersen, som klubben bare ikke kunne blive enige med om en kontraktforlængelse.

- Vi har haft en god dialog længe, men vi har ikke kunne nå til enighed om hverken økonomi eller længde på kontrakten, hvor det ikke har været muligt at finde konsensus. Så det har ikke været muligt at nå i mål om en forlængelse, fortæller han og ser frem til onsdagens kamp.

- Så kan vi på en god måde tage afsked med Ankersen, der har gjort meget for vores hold og været en vellidt spiller og holdkammerat, og det er fint, at vores fans dermed også får mulighed for at sige farvel efter nogen gode år. Og vi sender Ankersen videre med et tak for en god tid og et held og lykke med fremtiden, slutter han.

29-årige Jakob Ankersen står noteret for 106 kampe og 21 mål for AGF.

KØB BILLETTER TIL AGF's KOMMENDE HJEMMEKAMPE HER!


Af Lasse Rene

13 kommentarer

casinobasen 10:34          
Så håber jeg sulme PC har noget godt på vej ind. Ankersen har været suveræn i mange kampe her i foråret.
Kosmiske.Maane2 10:43          
@casino.

Det er helt korrekt at Ankersen har leveret her de sidste 2-3 måneder. Problemet med Ankersen er bare at de 2 1/2 år før, har han manglet vanvittigt meget slutprodukt. Om Ankersen så har udviklet sig og taget skridtet op, her til sidst, det er svært at sige, men ser man over hele hans tid i AGF, så har han hellere ikke leveret til en god kontrakt. - Fin løsning af slippe ham, når han ikke vil forlænge på klubbens vilkår.0
Zalayeta 10:53          
Fint, at klubben tænker stramt om økonomi.

Mit gæt vil være, at han går efter mere end hvad fx Horsens, Randers, SJ betaler for superligaspiller på middel niveau- måske lidt over - som nok har toppet.

AGFs problem har tidligere været, at de har betalt for meget for spillere, som ikke er topspillere, og det vil Ankersen ikke være i fremtiden - men bestemt en god breddespiller.
Kompis 10:59          
casinobasen: Der er jo hentet en erstatning ind.

Fint PC lige nævner, at det ikke bare var kontraktlængden, men også lønnen der ikke kunne blive enighed om. Det glemte Ankersen lige at nævne.
Ankersen har været god, men har også vist i sæsonen, at hans selvbillede ikke er helt realistisk. Da han røg på bænken tidligere på sæsonen, viste han sine primadonnanøkker og brokkede sig offentligt. Den slags skal der ikke være plads til.
pendlermilton 11:07          
Har kun et ord til den udvikling: Katastrofe og så lige et par ekstra øv øv øv og så lige ok, de finder sgu nok en anden. Vi ser frem af.
Siden_1880 11:18          
Jeg kan ikke forestille mig PC har budt ham mere end 1 år, hvor Ankersen sikkert ville mere.
RaSMuS. 11:25          
Det lyder i bund og grund som den helt rigtige beslutning. Som mange skriver, har han hævet sit niveau betragteligt lige op til kontraktudløbet, men en kort opblomstring i slutningen af et par blandede år retfærdiggør ikke en betragtelig lønforhøjelse. Han har været forrygende som indskifter i lange perioder, og når det så har kastet startpladser af sig, har han været en uduelig starter. Først her til sidst har han fundet melodien for alvor.

Ud fra et sportsligt perspektiv er det ærgerligt, for Ankersen passer fremragende til den type fodbold, vi spiller. David lader til at have fået banket ind i hovedet på ham, at det ofte er de meter, han ikke gider at løbe, som er de vigtigste, og det har i den grad klædt ham. Kombinationen af Thorsteinsson på den ene kant og Ankersen på den anden har været god for dynamikken i spillet. Jon kan lide at varme bolden og se efter den afgørende aflevering, mens Ankersen modsat bringer en masse løb uden bolden og intensitet og pågåenhed, når han er på bolden. Lad os håbe, at Jevtovic kan tage over og bringe noget af det samme. Han ligner umiddelbart mere en type som Thorsteinsson, når man ser ham på YouTube.
Søndag 29. november