Luk

PC om vraget Singh: Han har meget at bevise

| 3F Superliga | 12 kommentarer

Infoboks

FC København - Slovan Bratislava
Europa Conference League Gruppe F (09/12)
bet365 1,65 3,80 4,75

Luther Singh er vraget til søndagens derby og i optakten til kampen retter sportsdirektør Peter Christiansen også skarp kritik mod sommerindkøbet.

Luther Singh var en del af FC Københavns bruttotrup til søndagens derby, men han er ikke med i kamptruppen.

Således er den sydafrikanske kantspiller vraget, efter han torsdag blev skiftet ind og ud i samme kamp, da FCK mødte PAOK i Conference League.

I optakten til søndagens derby fortæller sportsdirektør Peter Christiansen, at FCK er noget skuffet over den start, som Singh har fået i København.

- Luther har ikke fået den start, vi overhovedet havde håbet på. Vi forventer os en del mere af ham, men lige nu er han ikke i en form, hvor han kan gøre nogen forskel, og det må vi arbejde på i dagligdagen, siger han i TV3 Sports optakt til kampen og fortsætter:

- Vi vidste ret hurtigt med de problemer med pas og to gange tre uger, hvor han ikke var til rådighed, jamen så ville han få et efterslæb.

- Jeg vil faktisk sige, at han har en del at bevise. Både overfor FCK-fansene og os internt.

Han spår, at Singh skal have noget længere tid til at falde til end andre.

- Vi kan ikke altid regne med, at folk slår til indenfor en eller to måneder som Kevin Diks, Davit Khocholava eller Kamil Grabara for den sags skyld. Men nogle er nødt til at vente længere, og her kan det godt være, at der går fire, fem, seks måneder. Det er der noget, der kan tyde på, når vi ser den fysiske forfatning, han er i nu.

Han tilføjer desuden, at de to andre sommertilgange Andri Baldursson og Isak Johannesson har fået mere spilletid, end FCK havde regnet med. Dem skal FCK være tålmodige med, og man må leve med de fejl, som de begår, for det er skader i FCK-truppen, der ligger bag, at de er blevet kastet for løverne i den grad.

Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her


Af Jonas Dalgård
Mandag 6. december
Søndag 5. december