FC København har offentliggjort, at klubben har solgt Jonas Wind til Bundesliga-klubben Wolfsburg.
I den forbindelse sætter FC Københavns sportsdirektør, Peter Christiansen, ord på salget.
- Vi er stolte over igen at kunne se tilbage på, at en spiller fra egen avl tager den her rejse, siger han og fortsætter.
- En rejse fra at være en ung dreng i KB til en talentfuld angriber på de ældste ungdomshold, over Superligaholdet og landsholdet og nu videre til en top 5 liga, efter at han etablerede sig som den markante profil hos os, som han har været, siger han.
Yderligere fortæller PC, at salget har ligget i kortene længe. Derudover understreger sportsdirektøren, at klubben står godt rustet til at miste Wind på nuværende tidspunkt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det har ligget i kortene længe, at Jonas skulle videre fra FCK og prøve sig af på næste hylde, når den rigtige mulighed kom sportsligt og økonomisk for alle parter. Den dag er nu kommet, siger han og fortsætter.
- Vi har allerede sikret os Khouma Babacar for at komme den her situation i forkøbet, og vi kommer uden tvivl til at have en potent offensiv og en portefølje af angribere med høj kvalitet, når transfervinduet smækker i, siger han.
Afslutningsvis understreger PC, at Jonas Wind altid vil velkommen hos FCK, når han er i København.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Wolfsburg
3F Superliga
Bundesliga



































