Luk

Pep: Gerrard er allerede en fantastisk manager

| Premier League | 8 kommentarer

Infoboks

Aston Villa - Manchester City 1-2
Premier League
27' 0-1 Ruben Dias
43' 0-2 Bernardo Silva
47' 1-2 Ollie Watkins

Pep Guardiola roser Steven Gerrard efter mødet med Aston Villa-manageren onsdag, hvor Manchester City dog tog en 2-1-sejr i sidste ende.

Premier League spiller midtugekampe i denne uge, og det betød, at der var masser af engelsk fodbold på programmet onsdag aften.

En af kampene stod mellem Aston Villa og Manchester City, der foregik på Villa Park, som gæsterne vandt med 2-1.

City-manager, Pep Guardiola, roser dog sin managerkollega Steven Gerrard efter kampen, som han synes allerede er fantastisk.

- Vi spillede en fantastisk kamp, fordi jeg ved, hvor gode de er. Steven Gerrard er allerede en fantastisk manager. De (Aston Villa, red.) ved præcis, hvad de gerne vil gøre med en masse kvalitet, sagde Guardiola efter kampen ifølge BBC Sport.

- Vi spillede 90 exceptionelle minutter. Med kvaliteten Villa har til ikke at indkassere så mange chancer. Jeg sagde til spillerne, at de skadede spillere ikke var her og ikke kunne hjælpe os med at vinde. Akademiet vil hjælpe os med at vinde.

- Når Kevin De Bruyne ikke spiller og Phil Foden ikke spiller, er vi ikke hold til at løbe kontraangreb, men det mål fra Bernardo Silva var exceptionelt.

Guardiola fortalte videre i den forbindelse, at de to skadede spillere fortsat vurderes frem mod weekendens kamp lørdag mod Watford.

City ligger efter sejren nummer to i tabellen – et point efter Chelsea og med et point ned til Liverpool, mens Aston Villa befinder sig på 13.-pladsen, hvor de er seks point over stregen.


Af Kristoffer Lind Pedersen
Fredag 21. januar
Torsdag 20. januar