Luk

Pep: Har ikke våben som Chelsea og United

| Premier League | 76 kommentarer

Infoboks

Club Brugge - Manchester City
Champions League gruppe A (19/10)
Oddset 9,35 5,70 1,30
bet365 9,00 6,00 1,28

Pep Guardiola erkender, at han ikke har samme våben til rådighed som Chelsea, Manchester United og Tottenham i form af en klassisk målsluger.

Manchester City blev i sommerens transfervindue sat i forbindelse med angribere som Erling Haaland, Cristiano Ronaldo og ikke mindst Harry Kane, men intet af det endte med at blive til noget.

Samtidig vinkede man farvel til sin mangeårige bomber Sergio Aguero, hvilket har efterladt City uden en decideret topangriber med massevis af mål i støvlerne.

Det har Chelsea, Manchester United og Tottenham eksempelvis, siger Pep Guardiola og henviser til Romelu Lukaku, Ronaldo og Kane.

- En angriber er en angriber. De er lidt uden for boblen. Sammen med målmænd er de de mest specialiserede spillere, og de er de sværeste spillere at få. Vi var privilegerede at have Sergio i så mange år, men desværre havde han alvorlige skader sidste år.

- Vi klarede os på en måde uden ham, men når vi spillede med ham, havde vi noget ekstra. Vi har exceptionelle spillere, men vi har ikke det våben, som andre hold som United, Chelsea eller Tottenham har.

- Vi må gøre brug af det, vi kan som hold. Vi har ikke en spiller, som kan score 25 mål alene, så vi er nødt til at gøre det som hold, og det er det, vi vil forsøge i denne sæson, siger Pep Guardiola ifølge Sky Sports.

Manchester City brager denne lørdag klokken 13.30 sammen med netop Chelsea på Stamford Bridge.


Af Martin Schmidt
Tirsdag 19. oktober
Mandag 18. oktober