Luk

Pep om Grealish: Vil se det bedste fra ham nu

| Premier League | 11 kommentarer

Infoboks

Manchester City - Brentford
Premier League (09/02)
bet365 1,10 9,50 23,00

Pep Guardiola udtalte på tirsdagens pressemøde forud for opgøret mod Aston Villa i Premier League, at han vil se det bedste fra Jack Grealish i den her sæson og ikke først i næste.

875 millioner kroner og Premier League-rekord i overgangssum. To mål og tre oplæg i 15 kampe.

Det er tallene indtil videre i sæsonen for Manchester Citys rekordindkøb fra Aston Villa denne sommer, Jack Grealish, der også har erkendt, at det var sværere at komme til de forsvarende mestre, end han havde regnet med.

Pep Guardiola blev derfor på pressemødet tirsdag forud for Aston Villa-opgøret i Premier League spurgt til, om Grealish måske først ville levere på sit højeste niveau fra næste sæson af.

- Det tror jeg ikke, ellers er vi i problemer! Vi er nødt til at se det lige nu, det bedste selvfølgelig. Vi har seks eller syv måneder foran os, lagde Guardiola ud på pressemødet ifølge Sky Sports.

- Jeg tænker absolut ikke, at vi først vil se det bedste til Jack Grealish næste sæson. Jeg vil se det i den her sæson.

Guardiola er dog ikke utilfreds med, hvordan rekordindkøbet har fundet sig til rette i klubben, hvor en skade i de seneste kampe har holdt englænderen ude af kamptruppen.

- Jeg vil sige, at han har fundet sig perfekt til rette. Jeg tror, at det er nemt, for der er mange engelske spillere her, og de andre gutter er sommetider for venlige folk.

- Det er ikke noget problem, han spiller godt. Han skal afslutte sin ankomst og finde en rigtig lejlighed at leve i. Du har altid brug for lidt tid, forklarer Guardiola om Grealish.

Guardiola fortæller videre, at det er noget andet for offensivprofilen at skulle præstere for Manchester City, end det var i Aston Villa, men at han overordnet set er godt tilfreds med hans præstationer indtil videre.

Grealish bliver måske klar til onsdag aftens kamp på sin gamle hjemmebane, hvor han nok kan forvente en varm velkomst fra sin barndomsklub.


Af Kristoffer Lind Pedersen

11 kommentarer

Esbjerg - fan 09:22          
Har set at Villas fans vil hylde ham som en kæmpe helt, hvis han er med for City i dag.

Det eneste rigtige.
MAN_City666FAN 09:59          
@Esbjerg-fan måske Aston Villa vil købe eller leje ham?
Der er ikke mange hos Cityzens International Fanbase, der hylder Jack Grealish kvaliteter på banen eller mangel på samme. Grealish er kommet til en klub, hvor man skal arbejde benhårdt for at komme på holdkortet og når man endelig er i Starting XI, så skal Grealish ganske enkelt levere varen i form af målgivende assists eller mål banket i kassen, som den 100mio£ 10´er City har købt ham for. Når Pep eller holdkammerater taler Jack Grealish sag i den engelske verdenspresse, så ved vi den er helt galt med Grealish i City.
Armand 10:05          
øh.. det er da et fint output i mål og assist for en midtbane? umiddelbart heller ikke noget der var højere i villa.
Esbjerg - fan 10:20          
Grealish er en mega dygtig spiller - men hans forcer er jo at holde i bolden og drive spillet fremad - passer det ind i Citys stil?
MAN_City666FAN 10:25          
@Esbjerg Fan, problemet med City og Tiki Taka er netop at Jack Grealish ikke skal rende rundt og varme og holde på bolden. Jack Grealish skal...
1. Score mål
2. Sætte de målgivende assists.
lige nu så er Cancelo og Gundogang bedre end Grealish på begge parametre.
Hvis Grealish ikke begynder, at vise kvaliteter angående punkt 1 og 2, så ender han som Sterling nemlig på City Bænken.
Esbjerg - fan 10:33          
Så er han velkommen tilbage i Villa -:)
MAN_City666FAN 10:37          
@Esbjerg fan, nu skal jeg heller ikke nedgøre Jack Grealish mere end højst nødvendigt. Knægten har fået et kulturchok hos Cityzens og vi alle ved jo at Jack Grealish besidder verdensklasse. Så vi trækker vejret dybt og væbner os med tålmodighed, så kommer Grealish gennembrud nok før eller siden hos City :)
Lørdag 29. januar
Fredag 28. januar