Pep Guardiola glæder sig over sine spilleres reaktion i den truende pokalfiasko og pointerer, at Phil Foden skal være sig selv og ikke forsøge at være Kevin De Bruyne.
Det lignede en særdeles overkommelig opgave, men Cheltenham gav Manchester City langt større problemer end som så.
League Two-mandskabet var foran 1-0 indtil ni minutter før tid af lørdagens FA Cup-kamp, hvorefter Manchester City dog vendte det og avancerede med en 3-1-sejr.
City-comebacket blev startet af en scoring fra Phil Foden, og efter kampen understreger Pep Guardiola, at den unge englænder ikke skal forsøge at være Kevin De Bruyne, som for nylig blev skadet og forventes ude i fire til seks uger.
- Vi har spillerne. Phil er nødt til at være Phil og ikke Kevin De Bruyne, for der er kun én Kevin De Bruyne.
- Han er nødt til at gøre, hvad han har gjort, i forhold til hvad han giver til kampen, når vi er i en dårligt moment eller er bagud, siger Guardiola og tilføjer generelt:
- Vi ved, hvad der kan ske i hele verden og i Europa, når mindre hold slår store hold ud, og vi vidste det, men jeg var virkelig glad for reaktionen fra spillerne.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.