Luk

Pep vil bruge de unge mod Akinfenwa og co.

| England | 1 kommentar

Infoboks

West Ham - Manchester City
Carabao Cup (27/10)
bet365 7,00 4,50 1,45

Flere skader tvinger Pep Guardiola til at skifte godt ud på sit hold, når League One-mandskabet Wycombe Wanderers venter.

Manchester City skuffede med 0-0 i weekenden mod Southampton, og tirsdag kan Pep Guardiola så vaske pletten væk, når City møder League One-mandskabet Wycombe Wanderers, der har kultspilleren Adebayo Akinfenwa i truppen.

Men City-manageren er tvunget til at skifte ud på sit hold, da flere skader tvinger Guardiola til at sætte et par unge spillere i aktion, da andre skal spares.

- Jeg har ikke nogen alternativer, så vi kommer til at spille med nogle unge spillere og nogle førsteholdsspillere, men andre vil hvile forud for de kampe, vi har foran os, siger Guardiola og tilføjer:

- Et par akademispillere kommer til at spille, fordi vi har John Stones, Aymeric Laporte, Rodri og Oleksandr Zinchenko ude med skader. Ruben Dias og Joao Cancelo spillede fuld til, og jeg tror ikke, de er i stand til at spille. Men vi må se.

- Vi har ikke fire eller fem dages forberedelse. Vi har tre dage til at finde en god trup, og det her er en god mulighed for akademiet. Det er derfor, det er her.

Carabao Cup-kampen sparkes i gang tirsdag 20.45.


Af Jonas Dalgård
Mandag 25. oktober
Søndag 24. oktober