Luk

Per Rud: Adebayor er en ekstraordinær spiller

| 1. Division | 5 kommentarer

Infoboks

HB Køge - FC Helsingør
1. division (04/12)
Oddset 2,85 3,55 2,35

Per Rud har høje forventninger til rekordkøbet Victorien Adebayor, som ifølge HB Køge-direktøren er en ekstraordinær spiller.

HB Køge har søndag præsenteret et rekordkøb i klubben i form af de nigerske angriber Victorien Adebayor, der kommer til fra ghanesiske Inter Allies.

Adebayor blev topscorer i den ghanesiske Premier League sidste år, og direktør Per Rud har høje forventninger til nyindkøbet.

- Vi har store forventninger til Victorien Adebayor, Når vi henter så profileret en spiller, tror vi også på, at han kan gå hen og blive en afgørende figur hos os, siger Per Rud.

- Adebayor er en ekstraordinær spiller, der kan dække alle pladser i offensiven. Både på kanterne, centralt bag den forreste angriber og helt i front.

- Han har fart i fødderne og nogle tekniske færdigheder, som gør, at han kan sætte sin direkte modstander, og så har han et stærkt venstreben.

Aftalen er kommet i stand med hjælp fra Capelli Sport.

- Capelli Sport er en helt central spiller bag signingen af Adebayor. Uden opbakning fra vores ejer ville vi ikke være i nærheden af at kunne hente en spiller som Adebayor, der har tiltrukket sig interesse fra mange klubber i både Afrika og Europa.

- Nu glæder vi os til snart af få Adebayor ud på træningsbanen sammen med holdkammeraterne, siger Per Rud.


Af Sara Margren

5 kommentarer

Østjyden 15:38          
Er det samme Adebayor som Vejle brændte fingrene på for et par år siden? Spændende om han lige pludselig er væk igen.
bruger 147915 16:57          
Mon HBK har forudbetalt så har de da allerede brændt nallerne, hvorfor skulle han have lyst til at komme til 1. Division
pHeinz 17:02          
Med den historik lyder det som endnu en lottokupon. Køb/lej nu nogle kontinentale forsvarsspillere og ikke dybt alternative fra Canada og Afrika, som bare ikke er gode nok og laver fejl på fejl........
janbo 20:50          
HB Køge var millimeter fra nedrykning, og samme situation vil de komme i 2021.
Med eller uden den nye spiller.
Fredag 4. december
Torsdag 3. december