LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Perisic gav Inter pusterum i Serie A's CL-strid

| Serie A | 1 kommentar
Highlights: Inter - Roma (Serie A)
Highlights: Frosinone - Inter (Serie A)
Highlights: Sampdoria - Roma (Serie A)
Perisic gav Inter pusterum i Serie A's CL-strid
Foto: Getty Images

Infoboks

Inter - Roma 1-1
Serie A
14' 0-1 Stephan El Shaarawy
61' 1-1 Ivan Perisic

Ivan Perisic sikrede Inter et vigtigt point i lørdagens Serie A-kamp mod AS Roma. Kampen endte 1-1.

Inter skulle forsøge at lægge afgørende afstand til AS Roma i kampen om Champions League-pladser, da de to hold tørnede sammen i Serie A lørdag aften.

Med en sejr kunne Inter øge afstanden til jagende AS Roma til ni point med fem spillerunder igen og dermed sætte en alvorlig kæp i hjulet på hovedstadsklubbens Champions League-drømme.

Efter knap et kvarters spil var det dog romerne, der bragte sig i en favorabel position.

Stephan El Shaarawy var tvivlsom op til opgøret, men han var med fra start på vante græsgange i Milano, og han bragte sit hold foran efter 14 minutter spil.

El Shaarawy trak ind i banen fra venstresiden, snød Inter-forsvaret med en skudfinte og udplacerede så ellers Inter-keeperen med et hug mod fjerneste stolpe.

Roma førte ved pausen, men et kvarter inde i anden halvleg fik Inter-holdet endelig udlignet efter flere chancer.

Danilo D'Ambrosio slog et fornemt indlæg ind i boksen, hvor Ivan Perisic dukkede op ved bagerste stolpe og headede hjemmeholdet tilbage på lige fod.

Syv minutter senere truede Lautaro Martinez mod Roma-målet, hvor den tidligere FCK'er Robin Olsen igen var blevet bænket, men den argentinske angriber lykkedes ikke med at bringe Inter i front.

Inter var dominerende gennem det meste af kampen, og de skabte chancerne til flere mål, men i sidste ende måtte de nøjes med det ene point hjemme på Giuseppe Meazza.

Med fem spillerunder igen ligger Inter nummer tre med seks point ned til AS Roma, der indtager femtepladsen i tabellen.


Af Daniel Laursen

1 kommentar

Ditmer-K 11:16          
Synes endnu engang Inter viser totalt fravær at kreativitet. Håber virkeligt man kan finde en spiller med vision i sit spil samt nogle nye backs til næste sæson
Lørdag 25. maj