Luk

Peter S. håber på Hansson-forlængelse

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

Vejle Boldklub - Kolding IF
Sydbank Pokalen (04/12)
bet365 1,33 4,50 8,00

Vejle-cheftræner Peter Sørensen ser gerne Hallur Hansson fortsætte i klubben efter nytår, selvom hans kontrakt står til at udløbe.

Søndag led Vejle Boldklub et smerteligt nederlag på 1-4 til Randers FC i 3F Superligaen, men færøske Hallur Hansson var dog et af få lyspunkter i kampen, da han udlignede til 1-1 før pausen.

Færingen er kommet til klubben på en meget kort kontrakt, der allerede udløber ved årsskiftet. 

Men Peter Sørensen, der er cheftræner i klubben, har et håb om, at samarbejdet kan blive længere.

- Vi er i dialog med ham. Grunden til vi hentede ham var, at jeg var sikker på, han kunne tilføre vores hold noget. Det har han gjort, og det vil jeg gerne have, han fortsat kan gøre, sagde Peter Sørensen efter nederlaget til Vejle Amts Folkeblad.

Vejle ligger nummer 12 i tabellen med 8 point efter 16 kampe.

Hallur Hansson kom til Nørreskoven i midten af oktober, efter han havde stået uden klub siden sommer, hvor han forlod AC Horsens.


Af Rasmus Glud
Tirsdag 30. november