Luk

Peter S. regner med fokuseret Sabbi i foråret

| 3F Superliga | 2 kommentarer
Peter S. regner med fokuseret Sabbi i foråret
Foto: Getty Images

Infoboks

SønderjyskE - Hobro
Superligaen Grundspil (16/02)
bet365 1,83 3,60 4,20
NordicBet 1,82 3,65 4,25
Oddset 1,85 3,50 4,30
YouBet 1,83 3,60 4,35

Hobro-træner Peter Sørensen forventer, at Emmanuel Sabbi er fokuseret på Hobro, så længe han er i klubben.

Emmanuel Sabbi forlader efter denne sæson Hobro, da han i stedet skifter til Superliga-rivalerne OB.

Hobro-træner understreger, at han vil fortsætte med at bruge den amerikanske kantspiller, så længe han leverer for Hobro og holder fokus.

- Jeg kommer ikke til at have spillere, som jeg ikke behandler fair og ordentligt. Hvis han leverer det arbejde, han skal, lever jeg også op til min del af aftalen, siger Sørensen til bold.dk. 

- Hvis en spiller præsterer så godt, at andre klubber bliver interesseret, og de enten er i forhandlinger eller har endt forhandlingerne, som i dette tilfælde med Sabbi, så forventer jeg stadig, at spilleren lever op til hans del af aftalen, hvilket er at levere for klubben til enhver tid.

- Jeg forventer en fokuseret Sabbi i foråret, men selv hvis en klub bliver skuffet over, at den enkelte spiller ikke leverer det, som man havde håbet på, giver man ham alligevel en ordentlig behandling, understreger Hobro-træneren. 

Emmanuel Sabbi blev med seks scoringer topscorer for Hobro i efteråret.

Køb billetter til Hobros kommende hjemmekampe her!


Af Mikkel Nøhr
Søndag 19. januar