Phil Foden blev matchvinder, da Manchester City spillede sig i top fire i Premier League med en 1-0-sejr over Brighton onsdag aften.
Tirsdag spillede Manchester United sig på førstepladsen i Premier League, hvorfor det var til at forstå, hvis bysbørnene City også var på pointjagt mod Brighton onsdag aften.
Med en sejr kunne Pep Guardiolas tropper spille sig på siden af Leicester og Everton på henholdsvis tredje- og fjerdepladsen og tættere på United, der havde spillet to kampe mere end City.
Første halvleg startede nu med Brighton ved roret, og det var først langsomt, at værterne fra Manchester fik fat i opgøret.
Knap en halv time var spillet, da Kevin De Bruyne fik opgørets første store chance, da City blev tildelt et indirekte frispark. Belgierens forsøg blev dog blokeret.
Det gjorde hans forsøg også, da han fem minutter før pausen testede velspillende Robert Sanchez i Brighton-målet. Men keeperen kunne redde til hjørne.
Bedst som det lignede en målløs halvleg, blev stortalentet Phil Foden spillet på kanten af feltet af De Bruyne.
Og selvom englænderen egentlig var pakket godt ind af Brighton-forsvarer, lykkedes det med en afslutning med højrebenet at banke bolden i mål langs jorden og ved nærmeste stolpe, så der stod 1-0 ved pausen.
Brændt straffe i overtiden
Knap et kvarter var spillet af anden halvleg, da Bernardo Silva var ganske tæt på at fordoble føringen, da han testede træværket med et hårdt forsøg uden for det lille felt.
Men det var stolpe ud for portugiseren, der gik glip af en fremragende scoring, da han i samme aktion havde trillet bolden gennem benene på en sagesløs Brighton-forsvarer, inden han trykkede af.
Kort efter var den ved at være gal i den anden ende, da et indlæg lige akkurat var for langt for to Brighton-angribere, der kastede sig efter kuglen, men stillingen forblev 1-0 til værterne.
Målscorer Phil Foden ville være dobbelt målscorer, men selvom han sendte en fornuftig afslutning af sted efter en god dribletur midtvejs i anden halvleg, blev han afvist af Sanchez.
I overtiden af opgøret fik De Bruyne så omsider bugt med Robert Sanchez, da belgieren kunne prikke bolden forbi keeperen, inden han blev lagt ned af ham.
Straffespark, dømte dommeren, og indskiftede Raheem Sterling fik chancen fra pletten.
Men manden, der havde afløst Phil Foden, bragede bolden over, men heldigvis var Fodens scoring nok til en sejr for Manchester City, der dermed er i top fire i Premier League.
11 kommentarer
2) Torres har lige siddet ude med covid, ved du noget om hans kampform, som vi andre ikke ved?
2 - Jeg har gjort mit forarbejde. Hvad var undskyldningen inden han fik Covid?
Av.