Luk

Phillips afviser Bielsa-strid: Kan spille keeper

| Premier League | 1 kommentar

Infoboks

Leeds - Crystal Palace 1-0
Premier League
90' 1-0 Raphinha

Leeds-stjernen Kalvin Phillips afviser uenigheder med Marcelo Bielsa. Midtbanemotoren er klar til at agere målmand, hvis det er nødvendigt, siger han.

Engelske medier skrev forleden, at der var dårlig stemning mellem Leeds-stjernen Kalvin Phillips og manager Marcelo Bielsa, fordi han blev pillet ud i pausen mod Brighton.

Den engelske midtbanemotor fastslår dog, at der ikke er nogen konflikt mellem de to, heller ikke selvom Phillips er blevet anvendt både i forsvaret og på midtbanen.

- Jeg vil spille alle positioner, som manageren beder mig om. Hvis jeg skal spille midstopper, spiller jeg midstopper. Hvis han vil have mig til at være målmand, spiller jeg som målmand. Jeg respekterer ham så meget, at jeg aldrig vil lægge mig ud med ham, siger Kalvin Phillips til BBC.

- Jeg kunne læse en masse ting på sociale medier og tv om, at jeg og manageren havde haft en konflikt, men det har aldrig været tilfældet. Det rygte vil jeg gerne begrave.

Kalvin Phillips står noteret for 225 kampe for Leeds. Han har optrådt 19 gange for det engelske landshold.


Af Sara Margren
Lørdag 29. januar
Fredag 28. januar