Luk

Pinligt: Liverpool ydmygede elendige United

| Premier League | 136 kommentarer

Infoboks

Manchester United - Liverpool 0-5
Premier League
5' 0-1 Naby Keita
13' 0-2 Diogo Jota
38' 0-3 Mohamed Salah
45' 0-4 Mohamed Salah
50' 0-5 Mohamed Salah
60' 0-5 Paul Pogba

Liverpool smadrede fuldstændig Manchester United, da det blev til en sejr på 5-0 på Old Trafford. Salah brillerede på ny og scorede et flot hattrick og lavede oplæg. Paul Pogba så rødt.

Manchester United tog søndag aften imod Liverpool i det, der er et af Englands største indbyrdes opgør.

United kom til kampen med en sløj stime i Premier League, da det inden søndagens opgør var blevet til et point i de seneste tre runder, mens Liverpool endnu ikke har tabt i sæsonen.

Ole Gunnar Solskjær kunne dog tage lidt momentum med fra midtugens sejr over Atalanta i Champions League, hvor Liverpool havde slået Atletico Madrid.

Hos United var spillere som Jadon Sancho og Paul Pogba bænket fra kampens start, mens der hos Liverpool var plads til Diogo Jota og Roberto Firmino fra start. Således var Sadio Mane at finde på bænken fra kampens start.

Vanvittig start på opgøret

Kampen fik en vanvittig start, hvor Uniteds Bruno Fernandes havde en stor mulighed tæt på mål. Den portugisiske United-stjerne sendte dog sit forsøg langt forbi og over mål, og derfor kunne Liverpool presse på i den anden ende.

Det gav pote efter fem minutter, da Liverpool satte et helt fortrinligt angreb sammen.

Det startede ved venstrebacken og blev spillet fremad. Med et par hurtige afleveringer kom Mohamed Salah helt fri og kunne lægge bolden videre til Naby Keita, som kom alene igennem og udplacerede David De Gea. 

Således 1-0 til Liverpool, der lugtede blod og havde held med at presse United, der ikke fik spillet sig godt ud af sine problemer.

Efter 10 minutter viste Marcus Rashford sig frem og var tæt på at udligne med et skud langt udefra, men englænderens forsøg gik lige forbi mål.

Men selv om United bød sig til, var Liverpool det bedste hold, og efter 13 minutter fik de masser af plads at boltre sig på.

Trent Alexander-Arnold kom fri i højre side og kunne lægge et fladt indlæg ind foran mål, hvor Diogo Jota kom på bolden og dirigerede den flot i kassen til 2-0.

En mareridtsstart for Solskjær og co., men efter lidt tid fik værterne reddet lidt af stormen af.

United fik mere spil og fandt hinanden bedre, men de store chancer udeblev.

Liverpool var i stedet noget farligere, og efter 38 minutter meldte Mohamed Salah sig som målscorer.

Med stor ærgerrighed løb Salah sig fri efter en tilfældig bold faldt ud til Naby Keita, og det gjorde, at egypteren kom helt fri i feltet. Det var intet problem for Keita at spille Salah, der sikkert placerede bolden forbi De Gea i målet.

Frustrationerne var til at føle på for United, og Cristiano Ronaldo tabte også hovedet i overtiden af første halvleg, da den store stjerne begik et heftigt frispark på Curtis Jones, inden han lossede til bolden, da Jones lå med den.

Ronaldo så gult, og de to lejre var i heftige skænderier.

Som modsvar løb Liverpool op i den anden ende og tilførte mere svie til United. Et angreb startede i venstre side, gik forbi Roberto Firmino i midten, inden Diogo Jota kom på bolden og spillede Salah fri i højre side af feltet.

Salah var iskold og sparkede første gang til bolden, der fløj i mål ved den nærmeste stolpe til utrolige 4-0 – det er en præstation, som United aldrig har gjort før i Premier League-sammenhæng.

Pogba-rødt og Salah-hattrick

Ved pausen skiftede Solskjær Paul Pogba ind i stedet for Mason Greenwood, men franskmanden skulle få en forfærdelig tid på banen.

Efter 50 minutter mistede han bolden omkring midterlinjen, og det betød, at Jordan Henderson kunne sende Mohamed Salah dybt med en helt fortrinlig yderside-aflevering.

Salah kom igennem, men fik en skidt berøring, så det lignede, at muligheden løb ud i sandet. Egypteren lugtede dog mål og fik rettet op på sin berøring, så han på flot vis kunne chippe bolden i mål til hele 5-0.

Kort efter troede United så, at der da var en smule lys i mørket.

Ronaldo blev spillet dybt, inden han driblede sig fri og hamrede bolden i kassen, men United-stjernen var offside, hvorfor scoringen blev annulleret.

Men nedturen skulle blive værre.

Efter 60 minutter kastede Pogba sig ned i en tackling på Keita. Franskmanden så først gult kort, men efter et VAR-gennemsyn vurderede dommeren, at Pogba skulle have direkte rødt, og så var det altså tid til et tidligt bad.

Samtidig så Keita ud til at komme slemt til skade, og han måtte således bæres fra banen på en båre efter at være blevet ramt på skinnebenet.

Efterfølgende virkede det som om, at kampen satte sig, for der var ikke meget mere at hente hos begge hold.

De Gea måtte dog hive en fin redning op på en afslutning fra Trent Alexander-Arnold, mens Edinson Cavani og Scott McTominay vil ærgre sig over en forspildt chance kort før tid. Cavani ramte overliggeren, efter at have fået bolden af en helt fri McTominay.

Der skulle ikke ændres på kampens resultat, og således endte det altså vanvittige 5-0 til Liverpool.

Klopps tropper er nu på andenpladsen med 21 point, mens United er nummer syv med 14 point.


Af Jonas Dalgård
Mandag 6. december
Søndag 5. december
Genk fyrer: Riddersholm er ny cheftræner
16:42
Lindstrøm er nomineret til månedens BL-talent
16:41
Dyhr: Tæt på selv at svinge køllen ved 2-0-mål
16:41
Glen kan tage over: Genk-træner er presset
16:41
Genk fyrer: Riddersholm er ny cheftræner
16:41
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
16:39
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
16:39
Genk fyrer: Riddersholm er ny cheftræner
16:38
Politiet sigter BVB-komet for dommer-kritik
16:37
Genk fyrer: Riddersholm er ny cheftræner
16:37
Kritik af FCK for ulønnet job: Op til den enkelte
16:34
Genk fyrer: Riddersholm er ny cheftræner
16:33
Brentford smed sejren i overtiden: Grusomt
16:32
SERIE A
16:30
Genk fyrer: Riddersholm er ny cheftræner
16:30
Medie: Eriksen ophæver med Inter til januar
16:29
Politiet sigter BVB-komet for dommer-kritik
16:28
Politiet sigter BVB-komet for dommer-kritik
16:22
Kritik af FCK for ulønnet job: Op til den enkelte
16:20
Arsenal - Hit Me With Your Best Shot!
16:20
Vejle trynede Kolding og øjner pokalsemi
16:20
Genk fyrer: Riddersholm er ny cheftræner
16:19
Talent kvitter Agger og co: Skal spille i Serie 1
16:18
Genk fyrer: Riddersholm er ny cheftræner
16:18
Genk fyrer: Riddersholm er ny cheftræner
16:17