Luk

Pioli efter comeback: Vi tabte ikke hovederne

| Europa League | 0 kommentarer

Infoboks

AC Milan - Celtic 4-2
Europa League Gruppe H
7' 0-1 Tom Rogic
14' 0-2 Odsonne Edouard
24' 1-2 Hakan Calhanoglu
26' 2-2 Samu Castillejo
50' 3-2 Jens Petter Hauge
82' 4-2 Brahim Diaz

AC Milan var bagud 0-2 mod Celtic, men vendte det til en 4-2-sejr, fordi de holdt hovederne kolde, siger manager Stefano Pioli.

AC Milan fik en mareridtsstart mod Celtic i Europa League torsdag aften, da kampens indledning bød på to indkasserede mål og en skade til Simon Kjær.

Alligevel sejrede italienerne med 4-2, fordi holdet stod sammen, sagde klubbens manager, Stefano Pioli, til Sky Sport Italia efter opgøret ifølge Football Italia.

- Vi startede fint, men to distraheringer forårsagede problemer. Men vi kan lære af det. Selv når vi er nede med 0-2, skal vi spille videre som et hold, som vi gjorde i dag, sagde Pioli.

- Jeg er glad for, at selv uden Simon Kjær og med sådan en ung opstilling, tabte vi ikke hovederne, da den stod 0-2, tilføjede han.

Pioli kunne desuden oplyse, at der var tale om en muskelskade til Simon Kjær, men at der dog ikke kunne siges mere på nuværende tidspunkt.

Med Milans sejr er de videre i Europa League sammen med Lille, der også fik sig en comeback-sejr, da de dystede mod Sparta Prag i gruppe H.


Af Christian Ambæk
Torsdag 21. januar
Onsdag 20. januar