Luk

Pique forsvarer Barca-form: Vær tålmodige

| Champions League | 8 kommentarer

Infoboks

Barcelona - Slavia Prag 0-0
Champions League gruppe F
Se ALLE Barcelona kampe på Den Glade Gris
1 GRATIS MÅL-Øl til alle i Barca trøje eller tørklæde ved første Barca scoring
1/2 PRIS i baren (alle hverdage, i week-end til kl. 24)
LÆS MERE!

Barcelona-forsvarer Gerard Pique beder om tålmodighed fra fans og omverdenen, men medgiver, at 0-0 mod Slavia Prag ikke var prangende.

Barcelona måtte nøjes med 0-0 hjemme mod Slavia Prag i tirsdagens Champions League-kamp, og det resultat kommer efter et 1-3-nederlag mod Levante i weekenden.

Barca-forsvarer Pique medgiver, at holdet skal forbedre sig, men han kræver tålmodighed fra omverdenen.

- Jeg vil bede om lidt mere tålmodighed. Jeg ved, at fansene ønsker mere, det forstår vi, men vi arbejder hårdt på at finde løsningerne. Ikke så meget i forhold til resultaterne, men mere måden vi spiller på, siger Pique til Movistar.

- Alle har deres mening. Jeg har været her længe, og når fansene forventer, at tingene går bedre, end de gør, kommer der kritik.

- Vi spillere forsøger at løse disse ting så hurtigt som muligt, men vi skal slå koldt vand i blodet. Vi er i en god position. Vi topper La Liga og vores Champions League-gruppe.

- Vi spiller ikke så godt, som vi forventer, men resultaterne er ikke dårlige, selvom de kunne være bedre. Vi skal forbedre os, siger Pique.


Af Sara Margren

8 kommentarer

tintinsoldat 08:13          
Kan ikke lade være med at tænke på at Piques manglende stabilitet kan hænge samen med hans evige rejseaktivitet i forbindelse med hans Davids Cup projekt.

I hvilke andre klubber ville træneren ikke være bekymret over det? Især når forsvaret sejler som det gør iøjeblikket.

Det virker som om det er visse spillerer der bestemmer i Barca. Og holder hånden over valverde, så der ikke kommer en stærk træner ind. Det kunne jo ødelægge hyggen for de gamle drenge.
Venga 09:48          
Fair nok, hvis man ikke rammer dagen, og ikke lykkes med den polerede form for fodbold. Men man kan altid arbejde røven ud af bukserne og spille med tårnhøj intensitet, som det kræves i Champions League. Og det gør Barca slet ikke.

Valverde er færdig, mangler løsninger og får slet ikke det optimale ud af så mange kæmpe-profiler. Griezmann er fuldstændigt væk. Og det samme er Dembélé. Der mangler dynamik, energi og kreativitet fra midtbanen, og alt offensivt afhænger mere end nogensinde af Leos magi. Puha..
BerlinerDK 09:51          
Ser du kampene, hvor vild Griezmann er i defensiven? Har er en af de bedste defensive spillere. Igår undrede jeg mig over, at Messi ikke spillede Grizmann så ofte og der var ofte en stor distance mellem spillerne.
Stagger Lee 12:22          
Tålmodige? med hvad? Valverde har været der i to år og det ar jo ikke fordi man har skulle spille en ny stamme ind på holdet. Grundformen er langt, langt væk på trods af at man er en tredje del inde i sæsonen, hvilket tydeligt ses ved at Barca typisk løber 10-20 % mindre end modstanderne i hver eneste kamp.

Der mangler energi og der mangler nye måder at se på tingene. Sæt i gang, Piqué. Få hovedet ud af røven og kom i gang, for helvede.
comeone 13:50          
De skal være glade for at de andre tophold i spanien er dårliger, så de vinder mesterskabet.
rrosbold-dk 13:53          
Jeg er fuldstændig enig med hvad der bliver skrevet. Messi, Suarez, Pique er højere i hierakiet end Valverde.
Det ses eksempelvis på at Suarez kan spille samtlige kampe i en periode hvor han ikke bidrager (pt ser han okay skarp ud, men det har han ikke gjort i meget lang tid). Giv dog noget konkurrence på holdet. Vi har Griezmann, som jeg hjertens gerne ville se på Suarez´ position, når Suarez´ ikke er i form.
Valverde har ikke løftet holdet og hans mangel på at træner store profiler kommer tydeligt til syne.
Uden den rigtige træner, er der seriøst et attitude problem på Barcelonas hold. Man skal ikke give sig 100% for at starte inde mere.
Venga 14:03          
Ser skam alle kampene :-) Griezmann gør det rigtig fint defensivt, men med hans erfaring, status som en af verdens bedste offensive spillere kombineret med det faktum, at Barca gav 120€ for ham, er det simpelthen ikke godt nok, det han leverer. Han har haft et par måneder til at lære Barca at kende.

Det er stadig meget tidligt at dømme Griezmann, men med så mange fantastiske spillere omkring sig mod hold som Levante og Slavia Prag, som Barca bør være pænt meget bedre end, er han får dårlig på bolden og ufarlig på den sidste tredjedel. Hvis bare det eneste problem var Griezmann. Der er et hav af problemer hos Barca: Valverde, Busquets, Dembélé, Jordi Albas skader, den generelle attitude, for skrøbelige og langsomme rent defensivt, for stor afhængighed af Messi. Jeg kunne blive ved. Jeg er normalt optimist, men jeg forudser en mørkere tid fremover, og det hjælper ikke, når verdens bedste spiller nogensinde er væk om et par år.
Tirsdag 25. februar
Mandag 24. februar