Sami Khedira fortsætter med at tale varmt om et muligt skifte til Premier League, og han afslører desuden, at linjen til hans tidligere trænere Carlo Ancelotti og Jose Mourinho fortsat er åben.
33-årige Sami Khedira har kontraktudløb efter denne sæson, og for tiden er den tyske Juventus-motor ikke bleg for at tale varmt om Premier League som en mulig ny destination.
Khediras tidligere træner Carlo Ancelotti har også fortalt, at han overvejer Khedira som en mulig Everton-forstærkning, og nu fortæller Khedira selv, at han fortsat har et godt forhold til både Ancelotti og Tottenham-træner Jose Mourinho.
- Hvis der opstår en chance for at rykke til Premier League, så er det klart en mulighed, siger han ifølge goal.com til ZDF og fortsætter om de to managere:
- Der er snakke og dialog. Vi har aldrig tabt kontakten efter vores fælles tid i Real Madrid.
Sami Khedira er havnet i kulden i Juventus, men han understreger, at han ikke har lyst til at skabe dårlig stemning, da han vil have Juvenutus klubbens fans til at huske ham som en stor spiller, når han engang forlader klubben.
2 kommentarer
Vil være fint med en back-up for Højbjerg på 6´eren, men det kan passende være Skipp der vender hjem fra sit lejeophold i Norwich, hvor han efter sigende har gjort det fremragende indtil videre.