Luk

PL-klar Norwich siger farvel til kvartet

| Championship | 2 kommentarer

Infoboks

Norwich forlænger ikke med Alex Tettey og Mario Vrancic, ligesom Oliver Skipp returnerer til Tottenham, og Xavi Quintilla skal tilbage til Villarreal, meddeler Premier League-oprykkerne.

Norwich er i fuld gang med forberedelserne til næste sæson, hvor den står på Premier League, og oprykkerne siger til sommer farvel til fire spillere.

Midtbanespillerne Alex Tettey og Mario Vrancic får ikke deres kontrakter forlænget, når de udløber til sommer efter henholdsvis ni og fire år i klubben.

Tettey kom til fra Rennes i 2012 og har spillet 262 kampe for Norwich, mens Vrancic indtil nu står noteret for 133 optrædener siden skiftet fra Darmstadt i 2017.

Norwich siger også farvel til lejesvendene Oliver Skipp og Xavi Quintilla, der returnerer til henholdsvis Tottenham og Villarreal efter sæsonen.


Af Sara Margren
Søndag 16. maj