LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Pochettino føler sig snydt for straffespark

| Premier League | 14 kommentarer
Pochettino føler sig snydt for straffespark
Foto: Getty Images
Tottenham-manager Mauricio Pochettino ville gerne have haft straffespark i kampen mod Liverpool, men han mener dog alligevel, at de røde vandt fortjent.

Tottenham måtte indkassere et 2-1-nederlag hjemme mod Liverpool i lørdagens tidlige Premier League-opgør.

Mauricio Pochettino mener, at Liverpool var bedre på dagen, men han føler sig også snydt for et straffespark.

- Liverpool var bare bedre. Vi konkurrerede med dem, vi var tæt på, og slutningen på kampen var vanvittig. Tacklingen på Son burde have været et straffespark, og så havde resultatet været et andet, siger Pochettino til BBC.

- Selvfølgelig er jeg skuffet over resultatet, men vi må fortsætte med at arbejde og forbedre os. Dagens kamp var tæt, og enten vinder man, eller også taber man. Der er en masse at analysere, men det er tidligt i sæsonen, og vi må forholde os roligt.

Tottenham indtager sjettepladsen i Premier League.


Stream Burnley – Tottenham på Eurosport Player
Advertisement

Af Sara Margren
Torsdag 21. februar