Luk

Pochettino har ikke tid til at græde over skader

| Premier League | 2 kommentarer

Infoboks

West Ham - Tottenham
Premier League (23/11)
bet365 3,80 3,60 1,90
NordicBet 3,60 4,00 2,01

Mauricio Pochettino må undvære Erik Lamela, Jan Vertonghen og Hugo Lloris, men det kan man ikke bruge tid på at græde over, siger Spurs-træneren.

Tottenham møder lørdag Premier League-oprykkerne Sheffield United, og her må manager Mauricio Pochettino undvære flere vigtige spillere.

Både Erik Lamela og Jan Vertonghen døjer med skader i baglåret og sidder ude, mens keeper Hugo Lloris fortsat også er ude, da han for nylig blev opereret for sin albueskade.

Men det kan man ikke bruge tid på at græde over, sagde manager Mauricio Pochettino på et pressemøde fredag.

- Når man konkurrerer på så højt niveau, så har man ikke tid til at savne folk. Som nu er det sådan med Lamela og Vertonghen, at vi ikke kan sidde i stolen og græde, fordi vi savner nogen, sagde Pochettino ifølge BBC og fortsatte:

- Du savner spilleren, men ligaen tillader dig ikke at græde over det. Du er nødt til at komme hurtigt videre. Det er en smule hårdt, men du er nødt til at komme videre og prøve at vinde næste kamp.

- Spørger du mig som mig selv, og ikke træneren, så savner jeg personen, når de ikke er involveret eller tæt på dig. Alle giver forskellig energi, men du kan ikke lade dig påvirke. Det er så vigtigt.

Efter fire kampe uden sejr er Tottenham hårdt presset til sejr på hjemmebane mod Sheffield United.


Af Jonas Dalgård
Tirsdag 12. november