Luk

Pochettino om Mbappé: Den letteste at træne

| Champions League | 1 kommentar

Infoboks

Monaco - PSG
Coupe de France (19/05)
Oddset 3,85 3,65 1,80
bet365 4,20 3,75 1,80

Mauricio Pochettino sender enorm ros i retning af Kylian Mbappé, som han kalder den letteste spiller, han nogensinde har trænet, og umulig ikke at synes om.

PSG jagter netop nu en semifinaleplads mod Bayern München, og her sætter franskmændene formentlig igen deres lid til Kylian Mbappé.

Lige inden kampen gav PSG-træner Mauricio Pochettino interview til engelske BT Sport, hvor han roste Mbappé til skyerne.

- Det er meget let at arbejde med ham. Han er 22, men han er moden. Når det kommer til hans mentalitet, handler det kun om at arbejde hårdt, spille godt og score mål. Kommunikationen flyder imellem os. Hans spansk er fantastisk, og hans engelsk er fremragende.

- Han er meget, meget ydmyg og en meget sympatisk dreng. Det er umuligt ikke at synes om ham. På banen er han utrolig. Jeg tror, han er den letteste spiller, jeg nogensinde har trænet i de 11-12 år, jeg har arbejdet som træner, siger Pochettino.

PSG vandt det første opgør med 3-2 over Bayern München, og du kan følge returkampen via denne liveblog.


Af Martin Schmidt
Søndag 16. maj