Paul Pogba blev matchvinder, da Manchester United vandt 1-0 over Burnley og spillede sig op på førstepladsen i Premier League.
Manchester United kunne snuppe førstepladsen i Premier League fra Liverpool, hvis det blev til minimum et point ude mod Burnley tirsdag aften.
United startede med Edinson Cavani i angrebet og havde 10 ændringer i startopstillingen i forhold til FA Cup-kampen mod Watford senest.
United sad på løjerne i første halvleg, hvor Burnley ikke noterede sig en afslutningen inden for rammen.
Ole Gunnar Solskjærs tropper havde også svært ved at spille sig frem til de helt store muligheder i første halvleg trods godt med boldbesiddelse, og halvlegens største samtaleemne var om VAR.
Dommeren fløjtede for frispark på Cavani efter 26 minutter, og efter VAR-tjekket stod der 32 minutter på stadionuret.
Luke Shaw fik i stedet et gult kort i situationen, mens Robbie Brady slap for rødt, og kort efter fik Harry Maguire underkendt et mål på grund af frispark, hvilket United-spillerne var ganske utilfreds med.
Stillingen ved pausen var 0-0, og det blev ikke meget bedre i anden halvleg, hvad angik målchancer.
Med 20 minutter igen stemplede Paul Pogba dog ind, da han modtog bolden fra Marcus Rashford og flugtede kuglen ind til 1-0 til United.
Med ti minutter igen kunne Anthony Martial have lukket kampen, men han blev tacklet i sidste øjeblik.
I stedet var Burnley tæt på i slutminutterne, men Matej Vydra sendte sin afslutning i sidenettet.
Trods et heftigt pres i overtiden red United stormen af, også selvom Martial brændte en stor mulighed, og derfor endte det 1-0 til United.
Manchester United rykker med sejren op på førstepladsen i Premier League med 36 point, mens Liverpool er toer med 33 point.
76 kommentarer
Glory Glory Man United!
GGMU
Solid kamp. Lang tid siden Pogba har været i sådan et spilhumør. Suverænt banens bedste.