Luk

Pogba kritiserer avis: Landsholds-exit er løgn

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

Manchester United - PSG
Champions League gruppe H (02/12)
Oddset 2,80 3,60 2,40
bet365 2,80 3,60 2,40

Den franske landsholdsstjerne Paul Pogba langer kraftigt ud efter den engelske avis The Sun efter en historie om, at han stopper på det franske landshold.

Manchester United-stjernen Paul Pogba kommer med en skarp kritik af det engelske tabloid-medie The Sun, efter de har lavet en historie om, at Pogba stopper på det franske landshold.

Det skyldtes ifølge The Sun, at Pogba reagerede på den franske præsident Emmanuel Macrons udtalelser om islamister. Den historie reagerer Pogba nu kraftigt på og kalder The Sun for 'fake news' på sin Instagram-profil:

- The Sun har gjort det igen. De har skrevet en 100 % usand historie om mig, der siger ting, jeg aldrig har gjort eller sagt, skriver Pogba på Instagram og fortsætter:

- Jeg er frastødt, sur, chokeret og frustreret over, at nogle 'medier' bruger mit navn i falske overskrifter om et følsomt emne omkring de seneste situationer i Frankrig, og så inddrager de endda min religion og det franske landshold i historien.

Den 27-årige Manchester United-midt har spillet 71 kampe med det franske landshold, hvor han blandt andet har vundet VM i 2018.


Af Johannes Skjøth
Tirsdag 1. december
Mandag 30. november