2021-03-04 13:33:20

Pokalfinalen spilles på Ceres Park i Aarhus

Divisionsforeningen oplyser torsdag, at sæsonens finale i Sydbank Pokalen spilles på Ceres Park i Aarhus, hvor AGF normalt har hjemmebane.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

13. maj i år spilles finalen i Sydbank Pokalen, og torsdag lægger det fast, at finalen spilles på Ceres Park i Aarhus, hvor AGF normalt har hjemmebane.

Det oplyser Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

Sidste år blev finalen rykket fra Parken til Blue Water Arena i Esbjerg på grund af det forestående EM i Danmark, men i januar meddelte Divisionsforeningen så, at årets finale samt de to kommende finaler røg i udbud.

Det har Ceres Park altså vundet foran Brøndby, København og Esbjerg i denne sæson, mens det endnu ikke ligger fast, hvor finalerne i 2022 og 2023 spilles. Det sker først i udgangen af juni i år.

- Nu vides det jo af gode grunde endnu ikke, hvor mange fans det bliver muligt at have på lægterne, men vi glæder os til at invitere til finalefest og en af Danmarks største fodbolddage i ”Smilets By” Aarhus på Ceres Park, lyder det fra direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter billedet

Sydbank Pokalen -Pokalfinalen spilles på Ceres Park i Aarhus
Foto: Ole Nielsen

Divisionsforeningens primære kriterium i udbuddet var, at finalestadionet skulle have en kapacitet på minimum 15.000 tilskuere.

I øjeblikket er Sydbank Pokalen halvvejs i sine kvartfinaler.

Annonce

20 kommentarer

Se kommentarer
Annonce