Den 21-årige polak Maksymilian Sitek er rygtet til FC København, som han medgiver er en storklub, uden han vil forholde sig nærmere til et skifte.
Den seneste tid er et rygte begyndt at spire i polske medier om, at Maksymilian Sitek skulle være på blokken hos FC København.
Den danske klub skulle have haft talentspejdere nede og se nærmere på spilleren, der både kan gøre sig på kanten og centralt på midten.
Udover FCK nævnes også AZ Alkmaar, og de to klubber har det polske medie Nowiny24 forholdt Sitek ti.
- Det er storklubber, så det gør indtryk. Men jeg er rolig omkring og prøver ikke at tænke for meget på det.
- Jeg tænker ikke over et drømmeskifte. Jeg fokuserer på kampene med Stal Mielec, og det er det eneste, der interesserer mig. Der skal nok komme en tid for mit drømmeskifte.
- Jeg tænker kun på at returnere til træningen med Stal Mielec i begyndelsen af januar. Nutiden er det vigtigste for mig. Om der kan komme noget interessant, ved jeg ikke. Men kun hvis det sker, vil jeg tænke på det, siger Sitek til Nowiny24.
Maksymilian Sitek er i denne sæson udlejet til Stal Mielec, der spiller i den bedste polske række, hvor han har spillet 20 kampe og lavet tre mål og tre assister.
Få store oplevelser i Parken! Find billetter til F.C. Københavns hjemmekampe fra 100 kr. her
13 kommentarer
Endnu en spiller som kan begå sig på kanten og i den centrale midtbane.
Hvis FCK har brug for en kantspiller SÅ F...... køb en kantspiller. Truppen er FYLDT op med centrale midtbanespillere.
Falk, Biel, Stage, Zeca, Johannesson, Lerager, Haraldson, Baldurson og Singh.
Hvad vi ikke har er en rigtig kant eller en rigtig 6´er - stop nu med det hybridspiller indkøb. Normalt er en hybridspiller en luksusvare at have på bænken men da ikke til startopstillingen. Med mindre vi skal spille totalfodbold i ægte Johan Cruyff udgave.
Mit indtryk er også at Sitek primært gør sig klart bedst på kanten hvor han kan bruge sin fart. Hvis han skal spille på midtbanen bliver det som 10´er, men nok snarere som en mere hængende angriber.
Håber dog ikke man køber ham og slet ikke til startopstillingen. Tvivler mere på hans evner generelt end hans specifikke evne til at spille kant.
Af den årsag, at vi nu efter 2 tabte mesterskaber, har muligheden for at tage det i denne, men det kræver spillere direkte til start-11.. Det nu klubben og PC skal vise at vi går 100 % efter det..