Luk

Politi bekræfter: Mand anholdt i Sala-sag

| International | 11 kommentarer
Politi bekræfter: Mand anholdt i Sala-sag
Foto: Getty Images

Infoboks

Cardiff - Valladolid
Træningskamp (21/07)
bet365 2,62 3,50 2,25
Oddset 2,65 3,25 2,30

Se Superliga, Europa League og landsholdet

Live på Eurosport Player

Advertisement
Advertisement

En mand er blevet anholdt for uagtsomt manddrab i forbindelse med Emiliano Salas dødsfald i januar.

En 64-årig mand fra North Yorkshire er onsdag blevet anholdt med mistanke om uagtsomt manddrab i forbindelse med den argentinske fodboldspiller Emiliano Salas død i januar.

Nyheden er opsigtsvækkende, da man hidtil har formodet, at Sala omkom i en ulykke, men anholdelsen indikerer, at dødsfaldet altså kan være sket efter ulovligheder.

Politiet i Dorset meddeler, at manden er blevet anholdt og løsladt igen, mens undersøgelserne fortsætter.

- Som en del af denne undersøgelse skal vi overveje, om der er tegn på mistanke om kriminalitet, og som følge af vores undersøgelser har vi anholdt en 64-årig mand fra North Yorkshire-området med mistanke om uagtsomt manddrab, lyder det ifølge The Guardian fra politiet.

Politiet oplyser ikke noget om, hvilken rolle manden eventuelt skulle have spillet i Salas dødsfald, og de beder medierne respektere de pårørende og ikke begynde på spekulationer omkring tragedien.

Emiliano Sala var i januar skiftet fra Nantes til Cardiff, og det var på vej over den engelske kanal, at flyet styrtede ned, og han og piloten mistede livet.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Sara Margren
Lørdag 20. juli